![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Vintermord af Antologi. - , 2011 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi Denne bog foregår i: Sverige Ti svenske krimiforfattere har slået sig sammen og udgivet denne novellesamling der alle har vinter som omdrejningspunkt. ![]() Det er navne som Arne Dahl, Henning Mankell, Camilla Läckberg m.fl. som har kredset om julen og vintertiden. Det er der kommet ti gode noveller ud af, og jeg blev nok mest overrasket over John Ajvide Lindqvist’s novelle ”Equinox”. Denne novelle handler om en kvinde der skal se efter naboens hus i en ferie, og derefter begynder at gå ind i andre huse og snuse rundt. En dag finder hun en død mand i et hus, og derefter begynder den anderledes historie. Men ellers kan en novelle som "Det røde" af Inger Frimansson være værd at lægge mærke tid. Det er en historie med et overraskende twist og plot. Vi får her serveret noveller som er dejlige og underholdende i denne til tider stressende juletid, hvor der måske ikke er så meget tid til en hele krimi. Novellerne er af vekslende længe og form, men alle er afsluttet med en mindre biografi & bibliografi for den enkelte forfatter. Indhold: Håkan Nesser: Ærindet. Katarina Mazetti: Manden som ikke var det. John Ajvide Lindqvist: Equinox. Arne Dahl: Mumien flyver. Katarina Wennstam: Sent skal synderen vågne. Inger Frimansson: Det røde. Maria Ernestam: Irmas faste lår. Camilla Läckberg: En rigtig dårlig dag. Åke Edwardson: Da sneen faldt. Henning Mankell: Manden med huen Af Lone Pedersen (19.12.2011) Andre bogomtaler af Lone |
