menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Smukke-Jan : krimi af Lars Kjædegaard. - , 2011 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde

Denne bog foregår i: Danmark

Den populære gymnasielærer findes død på udspekuleret vis i skoven et par måneder efter hans forsvinden. Kort efter findes flere døde men hvem er den morder der hærger den sjællandske provinsby?


bogomslag
Efterforskerne Thor Belling og Anita Hvid sættes på opgaven at finde Jans morder, så de går straks efter opdagelsen af liget i gang med at undersøge afdødes omgangskreds.

Jans kone og venner er lettede over han nu er fundet, men er uforstående overfor hans død. Der er ikke meget hjælp at hente hos det lokale politi, før Belling og Hvid skruer bissen på. Så kommer der hjælp og langsomt trævles Jans færden op.
Han var måske ikke så flinkt og omgængeligt væsen som mange troede, for han er involveret i flere kriminelle forhold som han dog har formået at skjule for omverdenen. Inklusive hans egen kone.

Men den døde kvinde var hans elskerinde, og det viser sig han var noget direkte i facon overfor yngre personer når det gjaldt seksuelle tilnærmelser.

Da en yngre mand fra et autoværksted findes brutalt myrdet, viser forskellige spor Belling og Hvid i retning af han var involveret i Jans død. Og efter pres fra chefen i København er Belling villig til at sige sagen er opklaret. Men en lille detalje gør han når at ændre mening og for alvor presse morderen til at tilstå mordet på Jan.

Det er som altid med Kjædegaard en fornøjelse at læse hans beskrivelser af provinsbyen. Han spidder de forskellige persongrupper fornemt, og binder en glimrende krimigåde sammen.

Og efterhånden får vi også et bedre og bredere billede af de to efterforskere, som jeg glæder mig til at møde igen i næste bind i serien. Det kommer bestemt ikke til at vare længe inden jeg skal læse den krimi.


Af Lone Pedersen (16.03.2012)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden