Rebecka bliver involveret i en familietragedie i Kiruna. En kvinde myrdes og hendes barnebarn overlever, men det viser sig sagen er mere grusom efterhånden som Rebecka graver i familiehistorien.

Rebecka bor stadig i farmors hus i Kiruna, og er kæreste med Måns der bor i Stockholm. Det er ikke let, især også fordi Krister og hans hunde bor tættere på Rebecka. Krister og Rebecka er meget gode venner selvom Krister gerne vil mere end det
Rebecka bliver en dag bedt af sin nabo Sivving om at køre ham til en gammel bekendts hus, da han er urolig for hende. Det viser sig kvinden er dræbt og Krister finder hendes lille barnebarn i hundehuset i baghaven.

Rebecka bliver af en jaloux kollega skubbet ud på et sidespor i efterforskningen, hvilket får hende til at kræve ferie og så sidder hun hjemme og surmuler. Samtidig med hun laver sin egen efterforskning selvfølgelig!
Krister involverer sig også i efterforskningen, dvs han tager sig af drengen Marcus der leger han er en vild hund. Men der er onde kræfter som ikke ser Marcus overleve, men hvorfor?

Langsomt kommer Rebecka på sporet af en familietragedie som har strakt sig over de sidste hundrede år i Kirua. Flere personer i denne familie er døde på grusom vis, som for eksempel da man skyder en bjørn i skoven og finder menneskeknogler i dens mave.

Men der er faktisk to historier i denne roman og den anden historie foregår i årene efter Kirunas opståen. Her kommer en ny lærerinde, Elina, til byen. Hun indleder et forhold til direktøren Hjalmar og det bliver fatalt både for Elina men også for hendes efterkommere i nutiden.

Rebecka kommer på en hæsblæsende opklaring og må træffe et smertende valg for at redde sig selv og Marcus, men der er samtidig håb for en bedre fremtid for begge.

Det er igen en fantastisk fortælling fra Åsa Larsson – Rebecka er stadig den samme skrøbelige og dog handlekraftige kvinde som i de tidligere bøger. Som altid er forfatterens persontegninger fantastiske og plottet er også forrygende.
Tricket med at krydsklippe mellem nutidens krimigåde og fortidens lid, har vi tidligere set i Camilla Läckbergs ”Stenhuggeren”. Og det fungerer også i denne krimi rigtigt godt.
Så det var ventetiden værd, for jeg synes måske forfatterens seneste roman var lidt under standard. Men så er Larsson tilbage i storform med denne fortælling.