menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Dødsriget af Tom Kristensen. - , 2007 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Storpolitiske

Denne bog foregår i: Norge

Denne bog foregår i: Oslo (Norge)

Prins Yasir dræber sin kone Noorah, hvilket gør hendes bror Saeed rasende og han sværger hævn. Så han forsøger at dræbe prinsen, for derefter at flygte til Norge, hvor han deltager i en selvmordsaktio


bogomslag
Saeed må erkende det mislykkedes at slå prinsen ihjel, men i Norge planlægger han sin egen hævn. Han er dog nødt til at deltage i fundamentalisters allerede planlagte aktion i Norges hovedstad, for ellers kan han ikke holde sig skjult for hævntogtet han ved vil komme fra folk i Saudi Arabien.

Tommy siger sit sikre og lidt kedelige job i Norges skattevæsen op, for at følge en tidligere studiekammerat i hans nystartede inkassofirma. Derved bliver Tommy uforvarende involveres i Saeeds plan, for Saeed vil stadig have hævn over den saudiske kongefamilie.

Tommy ved heller ikke at firmaet støtter islamiske fundamentalister, så han rystes voldsomt på en hastig forretningstur til Saudi Arabien.
Men Saeed har skaffet sig adgang til Tommys firma og bruger det i sin egen plan, men kan det lykkes for politiet at fange ham inden planen sættes i gang?
Det bliver et livsfarligt job Tommy har påtaget sig, og det ender i en hæsblæsende afslutning inden han kan slappe af i fremmede omgivelser.

Det er en lille let bog , om hvad der sker når fanatisme kommer til Vesteuropa. Og om hvordan folk udnytter hinandens godtroenhed.
Ganske spændende fortalt, og det er oplagt at gribe endnu en af forfatterens bøger og se hvilken historie vi bydes der.


Af Lone Pedersen (24.06.2012)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden