I den anden roman om patologen Quirke, er vi igen tilbage i Dublin, Irland.

Silver Swan er navnet på en ung hustru og forretningskvinde, der pludselig har taget sit eget liv. Vi er endnu engang tilbage i 1950’erne Dublin, hvor Quirke – der er patolog – bliver opsøgt at sin gamle studiekammerat, Billy Hunt, som ikke ønsker at der bliver foretaget en obduktion at sin hustru, da hun har begået selvmord. Billy ikke ønsker at dette kommer offentligt frem.

Quirke indvilliger i dette, men overholder det selvfølgelig ikke. Hans nysgerrighed er for stor, hvorfor han foretager obduktionen.

Deirdre Hunt kaldte sig Laura Swan og arbejdede i en skønhedssalon – The Silver Swan, hvor hun var sammen med Leslie White om at drive forretningen. Leslie White er en rigtig levemand og har haft forskellige affærer med flere forskellige kvinder. Det er Leslies kone, der har pengene og hun er efterhånden godt træt af sin mand. Specielt da hun ikke helt fejlagtigt, mistænker alle andre kvinder for at have en affære med Leslie.

Quirkes datter, Phoebe, bliver interesseret i Laura Swan og Quirke fortæller hende dele af historie om hende og Leslie White. Phoebe opsøger ligesom tilfældigt Leslie White. Phoebe bliver hurtigt betaget af Leslie, samtidig med, at hun forsøger at nå ind til den sande historie om Laura Swan.

Pludselig går undersøgelserne dog galt. Quirke, som heller ikke har opgivet sin undersøgelse af Laura Swan og Leslie White bliver slået ned. Hvorfor og af hvem? Men til historien hører en sidehistorie om seksualitet og spiritisme, som åbenbart har interesseret Laura Swan.

Quirke er i denne roman om muligt endnu mere deprimeret end i første roman om ham. Quirke er gået på vandvognen og drikker hun et enkelt glas rødvin én gang om ugen, når han spise middag med Phoebe. Disse middage er meget triste og der er generelt et dårligt forhold dem imellem.

Silver Swan er ligesom Christine Falls en yderste interessant historie om forholdene i Dublin i 1950’erne.