![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Skyggen af Cody McFadyen. - , 2012 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Vold og massemord Denne bog foregår i: USA Denne bog foregår i: Los Angeles (USA) Jack the Rippers efterkommer er tilbage og hærger nu i USA - påstår han selv. Kan Smoky og kollegerne ved FBI stoppe ham, inden han får myrdet for mange mennesker? ![]() Omslag af: Marlene Sherar/Imperiet Smoky overvejer om hun skal begå selvmord eller leve, efter en morder har slået hendes mand og datter ihjel. Samtidig kontaktes FBI af en morder som fortæller han har slået hendes barndomsveninde ihjel, men har skånet venindens datter. Det bliver starten på en jagt efter en meget udspekuleret massemorder, som hele tiden er et skridt foran Smoky og kollegerne ved FBI. En morder som går efter at ramme alle i Smokys gruppe personligt. Og det gør han uden hensyntagen til noget, om det er at grave lig op eller lemlæste dyr – intet er helligt for denne morder. Morderen påstår han er efterkommer af Jack the Ripper, og han vil have Smokys hjælp til at blive lige så berømt. Langsomt kredser FBI sig ind på livet af morderen som viser sig at være tættere på end Smoky og hendes kolleger havde drømt om. Et nyt bekendtskab er indledt med denne krimi om Smoky og hendes kolleger ved FBI der jagter massemordere i USA. Det er selvfølgelig set før, men vi har her at gøre med en forfatter som ikke holder sig tilbage for at udpensle vold og ulækre detaljer. For det er der rigeligt af, altså ulækre detaljer. Jeg plejer at kunne klare at læse de lidt hårde og ulækre krimier, men der var et par steder i denne hvor jeg læst let hen over dele. Det var lidt for grumt til mig trods alt. Hvis du kan klare at læse om det (eller kan læse over det) så er du fint underholdt med denne krimi, hvor der er udkommet en anden del til for nyligt. Af Lone Pedersen (20.11.2012) Andre bogomtaler af Lone |
