![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Tilbederen af Charlotte Link. - , 2012 (dansk udgivelsesår) Genrer: Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Tyskland Leona møder den perfekte mand efter at være blevet forladt af sin mand. Men snart må hun erkende tilbederen egentlig er en psykopat og hvordan undslipper man en sådan? ![]() Omslag af: Thomas Szøke, EYELAB.DK Leona opdager pludselig hendes mand har en affære og derfor forlader hende. Leonas verden bryder sammen med snart efter møder hun tilfældigt Roberto der ser ud til at være den perfekte mand. De mødes da Leona tilfældigvis bliver vidne til Robertos søsters død. Da Roberto skal rydde lejligheden beder han Leona hjælpe. Alle omkring Leona døber Roberto ”tilbederen” og alt ser da også ud til at være lutter idyl. Leona bliver vartet op hver dag efter arbejde, og Roberto er i det hele taget den perfekte mand. Leonas eksmand er dog noget skeptisk, og ind imellem kan Leona også tænke det er for godt til at være sandt. En dag får hun lidt en anelse om hvad der venter, for hun opdager Roberto overvåger hende på arbejde. Da hun konfronterer ham med det, bliver han meget vred. Det ender dog alligevel med Leona tager med Roberto på ferie til hans egn, Ascona. Det bliver ikke den perfekte ferie de begge drømmer om, men derimod det endelige brud mellem Leona og Roberto. Men Leona er snart klar over Roberto ikke giver op så let. Og det viser sig at være sandt. Leonas svoger overfaldes på grov vis, Leonas kat dræbes og snart er Leona klar over hun er forfulgt af en galning. Politiet er delvis på sporet af ham, da de har en drabssag fra andet sted i landet, som pludselig peger på Roberto. Det bliver snart en kamp for Leona at gemme sig, men til sidst vender hun sig mod Roberto og tager det endelige opgør med ham. Det er en spændende fortælling, hvor man langsomt aner hvilken psykopat Roberto egentlig er. For psykopat er han, og han er god til at være det. Spændingen bygges langsomt op og man holdes fast hele bogen igennem. Får Leona ram på Roberto eller bliver det omvendt. Af Lone Pedersen (10.01.2013) Andre bogomtaler af Lone |
