![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Unaturlig død : kriminalroman af Dorothy L. Sayers. - , 1937 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: London (England) Lidt kedelig sag, som Lord Peter Wimsey denne gang skal i gang skal løse. Ikke mindst da liget for længst er blevet koldt. ![]() Agatha Dawson døde tre år tidligere af kræft og selv om ikke alt virker helt naturligt, må lægen opgive og erklære dødsfaldet som naturligt. Tre år senere hører Lord Peter Wimsey om dette mystiske dødsfald og han synes selvfølgelig straks at det er interessant at dykke ned i sagen og finde ud af, om dødsfaldet nu også var naturligt. Modsat de andre romaner at Dorothy L. Sayers finder jeg faktisk denne kriminalroman rimelig kedelig. Under læsningen synes jeg, at det var svært at holde fokus på selve historien og indrømmet, undervejs gik jeg i gang med anden krimi. Selv om jeg primært læser historierne om Lord Peter Wimsey for det gamle engelske miljø, er der dog en grænse for, hvor lidt interessant selve krimien må være. Hvis du ikke har læst Dorothy L. Sayers før, mener jeg ikke, at du skal starte her. Vælg i stedet ’Et væld af beviser’ eller ’Et lig for lidt’. Begge findes nyudgivne af Rosenkilde og Bahnhof. Af Per Kjær (19.01.2013) Andre bogomtaler af Per |
