![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Øjesten : krimi af Jakob Melander. - , 2013 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) En kvinde findes død i en sø, hun er blevet balsameret og har fået fjernet sine øjne. Samtidig er en voldtægtsforbryder på spil i byen, og der er uro i efterforskningsgrupperne. ![]() Omslag af: Alette Bertelsen En prostitueret kvinde findes død af skud, men med begge øjne fjernet med kirurgisk præcision. Hun er desuden blevet balsameret. Lars Winkler sættes i spidsen for opklaringen, men han sættes dog hurtigt af sagen igen da der er intern uro i hans efterforskningsgruppe. Tilbage i gruppen er den unge kriminalassistent Sanne, som netop er overflyttet fra Kolding. Hun arbejder indædt med opklaringen og der er et par spor som måske kan føre til en opklaring. Det viser sig sporene peger mod et par alfonser der er involveret i trafficking og narkosmugling. Der sker et mord mere, men der er også en prostitueret som overlever mødet med morderen. Lars sættes imens på sagen om en meget voldelig voldtægtsforbryder der hærger byen. Snart er to kvinder overfaldet og der er ingen spor, men Lars bliver mere og mere sammenbidt. Han lægger en fælde for manden, men den slår desværre fejl og endnu en kvinde voldtages. De to sager, mordsagen og voldtægtssagen flettes mere og mere ind i hinanden, og det bliver Lars' datter som uforvarende giver Lars det afgørende spor. Samtidig har Sanne og hendes chef Ulrik dog også en mistanke og kulminationen sker i et gammelt hus ved søerne. Det er et lidt klichefyldt privatliv vi oplever Winkler har: problemer på hjemmefronten (skilsmisse og en teenagedatter), den ensomme ulv der opklarer sagen osv, men det der driver historien frem er plottet. Det er godt og trådene tilbage til krigens tid giver et par små hint men ikke nok til man som læser helt kan opklare sagen. Personerne er troværdige, på trods af klicheerne om privatlivet så jeg læner mig tilbage og afventer spændt en efterfølger til fortællingen om Lars og Sanne. Af Lone Pedersen (10.03.2013) Andre bogomtaler af Lone |
