menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Bøn om tavshed af Linda Castillo. - , 2013 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde

Denne bog foregår i: USA

Denne bog foregår i: Painters Mill (USA)

En hel amish familie på syv personer findes myrdet, de to døtre er endda også tortureret – hvem har haft et udestående med denne familie? Det bliver Burkholders opgave at finde svaret på denne gåde.


bogomslag
Omslag af:
Jon Asgeir
Familien Plank findes myrdet en tidlig morgen. Forældrene og sønnerne er skudt, mens de to teenagedøtre er forblødt efter en voldsom tortur.
Kate Burkholder og hendes kolleger på den lille politistation, sætter alt ind på at opklare sagen, men der er ikke rigtigt nogle spor at gå efter. Familien Plank var flyttet til byen for godt et år siden, og havde ikke helt fået nære venner.

Burkholder finder en dagbog der har tilhørt den ene datter, og her beskriver pigen sit forhold til en mand. En mand der ikke er amish, men som misbruger hende på grov vis. Men der er ingen navn på manden, og ingen kender til pigens forbudte kærlighed. Det får Kate til mere indædt at ville opklare sagen, og da politiet opdager morderen har filmet eller fotograferet mordene bliver alle på politistationen endnu mere rystede.
Samtidig er John Tomasetti med på sidelinjen. Hans eget job er i endnu mere fare end tidligere men lige nu er han mere interesseret i at sørge for Kate ikke bliver morderens næste offer.
Langsomt kredser Burkholder sig ind på flere mænd som kan være mulige mordere, men der er ingen beviser, og de har alle et alibi. Men da politiet finder en stak dvd-film sætter det for alvor gang i sagen.
Hele sagen kulminerer da Burkholder lægger en fælde for morderen med alligevel ender hun og kollegerne med at blive overraskede.

Er du en af de læsere som stadig kan huske Faye Kellermann der skrev bøger som foregik i det jødiske miljø, så tror jeg også du vil blive indfanget af dette amish-miljø. Eller du er mere til til Karin Slaughter så er Linda Castillo også en forfatter for dig.
Forbrydelserne er voldsomme, men samtidig er det et fascinerede univers forfatteren skriver i. De konflikter og den daglige omgang amish og andre lokale imellem, er fascinerende og godt beskrevet i romanen.
Forlaget har lovet vi kan vente mere fra Linda Castillos hånd, da del tre udkommer i 2014 og del fire i 2015!!


Af Lone Pedersen (10.03.2013)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden