![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Blodrus af Thomas Enger. - , 2013 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi Denne bog foregår i: Norge Denne bog foregår i: Oslo (Norge) Henning Juul sættes på sagen om en død kvinde på et plejehjem, men han optages snart mere af sin egen søsters historie. Hvorfor den store pressehetz mod hende og hvem startede den? ![]() Omslag af: Henrik Koitzsch Henning sættes til at dække sagen om en ældre kvinde der er myrdet på et plejehjem. Hun er kvalt og derefter er hendes øjne stukket ud med strikkepinde. Henning forsøger at opsnuse nye detaljer i sagen, men snart er Henning mere optaget af at hans søster Trine udsættes for pressehertz. Trine er justitsminister men forfølges i pressen af rygter om en sexaffære med en yngre kollega. Og at hun skulle have presset manden til sex. Henning kan ikke få det til at passe, og begynder at grave i sagen. Langsomt fører spor ham til København og han ved snart hvad Trine lavede i København. Imens har Trine gemt sig i familiens hytte langt ude på landet og her planlægger hun sin strategi for at forklare omverdenen hvad hun lavede den famøse weekend. For hun vil ikke fortælle hvad der foregik i weekenden. Henning prøver at hjælpe sin søster, og selvom han burde bruge mere tid på drabssagen. Og det til trods for at Trine slet ikke vil have hans hjælp. For i familien Juul er der flere ting som helst skal holdes ude af offentlighedens søgelys. Men Trine kan klare sig selv, og trevler sagen op selv. For hvem var det som startede hele pressekorpset mod Trine, og hvorfor? Det er som altid en god solid krimifortælling vi får fra den norske Thomas Enger. Men denne gang overskygges gåden måske mere af hvad Hennings søster egentlig lavede den famøse weekend? Og det er lidt ærgerligt synes jeg. Af Lone Pedersen (26.04.2013) Andre bogomtaler af Lone |
