![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Manden med de to ansigter af Gunnar Staalesen. - , 1985 (dansk udgivelsesår) Genrer: Privatdetektiver, Samfundskritiske, Skandinavisk Denne bog foregår i: Norge Denne bog foregår i: Bergen (Norge) Den bergensiske privatdetektiv, Varg Veum, bliver rodet ind i en sag om forsvinden, mord, blondiner og dobbelte identiteter - og han bliver ikke gode venner med politiet. ![]() Omslag af: Jørn Stivimoen Kort efter at Varg Veum har afvist at påtage sig at skygge en kvinde i forbindelse med en skilsmissesag - han er trofast mod de få principper, han har - får han til opgave at skygge samme kvinde i anden sammenhæng. Han burde måske have anet uråd, men det virker som en overkommelig opgave - let tjente penge, som han har hårdt brug for. Der går ikke mange dage, før han befinder sig i politiets søgelys, da kvinden findes myrdet - og han var jo så belejligt lige i nærheden. Lederen af efterforskningen, Dankert Muus, slikker sig om munden ved tanken om at få Veum bag lås og slå. Så nemt går det nu ikke, men Veum må starte sin egen efterforskning for at sikre sin frihed. Med indædt stædighed og fare for liv og lemmer følger han forskellige spor, og han opdager en uhellig alliance mellem narko, prositution og rigtig mange penge. Af Marit Haugaard (10.07.2013) Andre bogomtaler af Marit |
