menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Trofæ : spændingsroman af Steffen Jacobsen. - , 2013(1-6) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Modige mænd, Politiarbejde

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

En dvd med en rigtig menneskejagt sætter gang i en farlig sag for både Michael Sander og politikommisær Lene Jensen. De må snart slå pjalterne sammen, for ellers kan sagen ikke opklares.


bogomslag
Omslag af:
Rasmus Funder
Michael Sander hyres af den rige advokat og arving til et stort firma, Elisabeth ? , til at finde sandheden om den dvd hun har fundet i sin afdøde fars pengeskab.

Filmen viser en mand der myrdes af en gruppe mænd efter en længere menneskejagt. Og den ene af mændene i gruppen er Elisabeths far.

Michael er tidligere soldat og ansat i et anerkendt britisk sikkerhedsfirma. Så han kender til mange tricks, både når det gælder slåskampe men også når det gælder om at opspore sandheder.

Michael begynder at grave i sagen, men opdager hurtigt der er stærke og rige kræfter der forsøger at dække alle spor. Og de viger ikke tilbage fra at bruge voldsomme og dødelige metoder for at skjule hvad der virkelig er sket.

Samtidig undersøger politikommisær Lene Jensen en tidligere soldats død. Alt ser ud som selvmord, men Lene har mistanke om det er mord. Det bekræftes da Lenes datter bortføres og Lene trues til at holde sig fra sagen.

Men det får hende bare til at slå sig sammen med Michael Sander, og sammen kredser de to sig tættere ind på sagens rette sammenhæng. Det viser sig at være et meget farligt spil de to bliver hvirvlet ind i. For der er mange penge og skuppelløse mænd som ikke viger tilbage for noget, for at beskytte deres business.

Det er en bog som kryber ind under huden på dig og du skal bare læse den færdig. Lige som du tror du har løsningen, er der et tvist som sender læseren på en ny vej. Og man sidder som læser og bider negle, for klare Michael og Lene nu det hele uden for voldsomme skrammer.

Jeg har tidligere læst bøger af Steffen Jacobsen så jeg ved godt han kan fortælle en rigtig god historie. Det gør han bestemt også i denne roman. Det er et godt plot, og nogle interessante personer han disker op med. Så endnu en gang er man rigtigt godt underholdt med denne forfatter.


Af Lone Pedersen (06.09.2013)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden