![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Solstorm : roman af Rasmus Dahlberg. - , 2012 (dansk udgivelsesår) Genrer: Samfundskritiske, Storpolitiske, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) Kaos bryder ud i Danmark da strømmen går pga Solstorm. Lisbeth sætter alt ind på at hun og hendes familie kan overleve. Om det så må koste på en anden konto. ![]() Lisbeth er netop kommet hjem fra et katastrofeområde i Haiti, og prøver at tilpasse sit liv til hvordan det er at være i København igen. Hun mødes med veninder og sin tidligere kæreste, der nu arbejder på et hemmeligt projekt for staten. En aften siger Lisbeth ja til at passe sin tidligere papsøn, Halfdan, da hans far skal på arbejde. Et arbejde som snart bliver et mareridt ikke kun for ham, men for hele europas befolkning. For en solstorm rammer jorden, og ødelægger en masse energikilder rundt i verden. Derfor forsvinder lys og varme snart og det er midt om vinteren. Den danske regering opretter diverse hjælpecentre rundt i byen, men det er en stakket frist. Sygehuse må stoppe behandlinger, der er ingen varer i butikkerne da folk har hamstret. Og anarkiet opstår hurtigt rundt in gaderne, uden der kan gøres noget. Danmark er nu et katastrofeland, som slet ikke har forberedt sig godt nok. Lisbeth flytter med Halfdan ind hos sin far der har forberedt sig længe. Faderen er tidligere militærmand og har derfor indrettet hele huset efter denne katastrofe. Lisbeth er jo vant til at være i katastrofeområder, så hun tilbyder sin hjælp. Også fordi hun så kan snuse rundt og se om ikke hun kan gøre en større forskel et andet sted. Og finde Halfdans far ikke at forglemme. Det bliver en til tider farlig færd rundt på Sjælland, for ikke kun er der kriminelle bander på spil, men der er også en ting fra Lisbeths tid på Haiti der forfølger hende i Danmark. Dette er en pageturner som er hurtigt læst med rigtig god underholdningsværdi. Der stille spørgsmål om Danmark er godt nok sikret i tilfælde af en katastrofe af denne art, og det kan man så se vi ikke er. Alt er fortalt underholdende og med et fængende og levende sprog. Forfatteren ved helt klart hvad han skriver om, og forstår at gøre det på en underholdende måde. Jeg har læst andre bøger af Rasmus Dahlberg, og det bliver bestemt heller ikke den sidste jeg læser en af hans bøger. Af Lone Pedersen (05.10.2013) Andre bogomtaler af Lone |
