En cliffhanger af de bedste, om selverkendelse, mord, flugt, sorg, angst.... og Kongehuset!

Eva er arbejdsløs journalist. Hun er deprimeret, sørger over tabet af sin mand. Hun er opgivende, og har ikke råd til at vedligeholde det hus I forstæderne, som hun og manden købte sammen for løbende at istandsætte det. Endelig er hun ved at nå til en erkendelse af, at en god journlist har hun aldrig været.

Hun får et job som køkkenmedhjælper i en børnehave. Her kommer hun på den allerførste dag ud for, at et af børnene lægger en tegning ned I hendes taske. Det går op for hende, at tegningen beskriver mordet på hans morbror – samt at den er tegnet, før nogen var klar over, at han var død, angiveligt ved selvmord i Dyrehaven.
Hvordan kan lille Malthe vide at morbror er død? Evas journalisthjerne bliver tændt, og hun kan ikke få tegningen ud af hovedet.

Hun begynder at gå ind i historien, især da det går op for hende, at Malthes mor er Kronprinsessens hofdame, og at hendes afdøde bror var et prominent navn indenfor de royales omgangskreds.

Samtidig som Evas opklaring humper afsted, og hendes egen historie bliver fortalt, oplever vi historien fra mordernes side. Hvad der virkelig er sket, og hvordan og hvorfor Hans Brix er blevet dræbt.

Morderne finder hurtigt ud af, at Eva er alt for interesseret i sagen, og nu starter et kapløb med tiden for begge parter: Eva må finde ud af den sande historie – men gruppen der har indset at hun må skaffes af vejen, er I hælene på hende.
Eva får ikke meget tid til at gå på arbejde, men beskrivelsen af børnehaven – organisationen – er et fint portræt af et ikke særligt velfungerende minisamfund, hvor intrigerne trives vel.

Efterhånden viser det sig, at årsagen til mordet er at beskytte “Institutionen”: Kongehuset, med alle de intriger og sammenspiste medlemmer af hele den organisation, som alle implicerede gør alt for at holde på status quo. En institution, som vedligeholder sig selv ved hjælp af nepotisme, og af kapitalinteresser, som promoverer institutionen, for derved at promovere sig selv.

Dette er en hæsblæsende thriller, som er velskrevet, med en historie, som hænger flot sammen. Sproget flyder fint, kapitlerne er korte, og man skifter mellem de to hovedpersoner hele tiden, hvilket fungerer fint.

Især beskrivelsen af Eva er god, hun gennemgår en stor udvikling i den korte tid, handlingen løber over. Hun lærer at leve med ensomheden som livsvilkår, samtidig med at hun i romanens forløb må erkende, at frygt kommer af frygten for at miste – og hun er derude, hvor hun ikke symes, at hun har mere at miste.

A.J.Kazinsky forstår at skrue en thriller sammen, så man har svært ved at lægge den fra sig. Mine bedste anbefalinger: En thriller der lever helt op til forventningerne.

Romanen får fem stjerner, fordi jeg synes den opfylder alle præmisser for en god thriller / krimi.