![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale De usynlige af Stef Penney. - , 2012 (dansk udgivelsesår) Genrer: Etniske, I gamle dage/Historisk krimi, Privatdetektiver Denne bog foregår i: England Skøn krimi i genren etnisk krimi, den foregår i sigøjnermiljøet i England under Thatchers 80er regime ![]() De usynlige er det man kalder en etnisk krimi, dvs. krimi der foregår i en etnisk minoritet. En af de første der havde succes med etniske krimier var Tony Hillerman og hans navaho-krimier, en anden af mine yndlings skribenter af etniske krimier er Faye Kellerman der skriver krimier som foregår i et ortodoks jødisk samfund. De usynlige er helt klart i samme liga som de to. Vi er i Margareth Thatchers England - i 1980erne. Ray Lowell, er privatdetektiv i midtvejskrise, arbejdet er der ikke nok af og hans eneste ene har forladt ham (for 7 år siden) - han ved præcis hvad hun laver, for er der noget han er god til er det overvågning! Ray Lowell er også “halv”-sigøjner - eller Roma (som de selv kalder det). Hans far fravalgte sit sigøjnerliv med så stor overbevisning at det ikke er noget Ray spekulerer specielt over. Men så en dag kommer en gammel Roma mand til hans kontor og vil have Ray til at finde hans datter Rose, som forsvandt for 7 år siden. Hun blev bortgiftet til Jankoklanen, en klan der holder sig meget for sig selv. I følge klanens forklaring løb Rose væk med en ikke-Roma, men det tror hendes familie ikke på og nu vil de have svar på hvor hun er blevet af. Det viser sig snart at der måske hviler en hemmelig familieforbandelse over Janko familien. I en krydsfortælling får vi skiftevis historien fra detektiven Ray og Roses teenagenevø JJ fra Janko-klanen – der lever som roma med alt hvad det indebære., JJ har én god ven, der ikke er Roma – en pige han også er lidt forelsket i, men hun bliver så chokeret over mødet med JJs verden at venskabet går i stykker. Det er en smuk og grum fortælling, med en fantastisk miljøbeskrivelse, en spændende krimi og ikke mindst skildringen af de to hovedpersoner, der står knivskarpt og på mange måder spejler hinandens skæbner. Af Sofie Fredborg (15.11.2013) Denne bog er også omtalt af: Per Andre bogomtaler af Sofie |