![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Én gang morder : kriminalroman af Eva Maria Fredensborg. - , 2013 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Modige mænd Denne bog foregår i: Sverige Ny flot krimiseriestart af en dansk-svensk forfatter-debutant. Hovedpersonen er psykologen og profileren Robert Strand, fra Rigspolitiet, som denne gang er udlånt til politiet i Skåne ![]() Ulrik Lauritzen er psykolog og underviser på et sommerkursus i Småland. Her har han lånt et lille svensk afsides liggende sommerhus. Men en morgen ligger der en kuvert på hans trappetrin, da han står op. I kuverten finder han et foto af en seriemorder, han havde i behandling for tyve år siden. Kort efter sker der et mord på en ung kvinde - og metoden er den samme som seriemorderen brugte for 20 år siden. Der er bare det problem at morderen døde for 20 år siden - han begik selvmord inden han nåede for retten. Psykologen Robert Strand - Ulrik Lauritzens studiekammerat på psykologistudiet er i dag den førende “Profiler” i Norden. Han bliver kaldt til Småland for at hjælpe med opklaringen af de nye seriemord. Her optager han selvfølgelig kontakten med Ulrik, som han altid har holdt meget af. Men det bekymrer ham at han fornemmer at Ulrik skjuler noget for ham - noget han tilsyneladende har dårlig samvittighed over. Super spændende krimi med et godt plot og gode personbeskrivelser. Hvis man skal give et bud på hvem der vil elske den her krimi, må det være dem der kan lide Hjorth og Rosenfeldts romaner om psykologen og profileren Sebastian Bergman. Robert Strand er ikke nær så egocentrisk og "irriterende" :-) som Sebastian Bergmann. Men han har samme psykologiske måde at se alt på - og skaber dermed psykologisk indsigt for læseren af romanen og får os til at involvere os endnu mere i personerne Af Sofie Fredborg (23.12.2013) Denne bog er også omtalt af: Lone Andre bogomtaler af Sofie |
