Overraskende god og spændende roman om Robert Langdon.Dan Brown er igen i topform som spændingsforfatter. Det er dejligt.

Dan Brown har klart skuffet med sine sidste romaner om Robert Langdon, så romanen ’Inferno’ stod i flere måneder på hylder, før den endelig blev åbnet.

Lad mig sige det straks. Jeg var straks solgt over denne fjerde romans indledning. Robert Langdon vågner op på et hospital, midt om natten – han kan intet huske og indenfor de første timer bliver han forsøgt myrdet. Det er da hvad man kan kalde en fantastisk indledning til endnu et hæsblæsende kapital i Robert Langdons eventyrlige verden, hvor symboler og hemmelige selskaber spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Robert Langdon flygter fra hospitalet med den unge kvinde, Sienna Brooks. Hun har på sin side gode grunde til at hjælpe Robert, men alle grunden får Robert eller for den sags skyld læserne selvfølgelig ikke at vide fra starten af romanen.

I bedste Dan Brown stil, er man med det samme fanget ind af romanen – og vender hurtigt den ene efter den anden side af romanen. Om selve plottet har jeg ikke intension om at fortælle specielt meget, ud over, at en stor del af romanen foregår i Firenze og Istanbul – og at begge byer bliver brugt flittigt som kulisser for romanens fremadskridende handling.

Som de tidligere romaner er det via kløgt og snarrådighed, at det lykkes Robert Langdon og hans smukke ledsager at komme ud af den ene knibe eller den anden. Det er et godt udtænkt plot – og selv om den videnskabelige del, selvfølgelig vil blive opfattet som overfladisk set fra videnskabeligt synspunkt, så gør det bestemt ikke mig noget. Jeg er rigtig godt underholdt, på en dejlig halv videnskabelig måde. Slutningen er vanen tro, næsten overnaturligt i sin natur, men heller ikke dette, bør skræmme dig væk fra nogle gode timers underholdning.

Romanen er som nævnt klart bedre end de foregående romaner fra Dan Browns hånd, så der er ingen tvivl om, at næste roman fra Dan Browns hånd ligeledes skal læses. Jeg venter i hvert fald i spænding.