![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Søvnen og døden af A.J. Kazinski. - , 2012 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) En balletdanser begår selvmord og Niels kommer på en opgave at finde årsagen. Og det viser sig hun har været druknet og genoplivet igen. Men hvem ville gøre sådan noget? Og vil morderen slå til igen? ![]() Omslag af: Stoltzedesign Niels Bentzon er tilbage som forhandler, da en ung kvinde truer med selvmord ved Dybbølsbro. Niels kan ikke forhindre kvinden i at springe, og sættes derefter på sagen. For det viser sig kvinden har været død og genoplivet et par gange inden for kort tid. Det bringer Niels til det kongelige teater, for afdøde var den kendte solodanser Dicte van Hauen. Nu jager Niels en morder rundt på teatret og der er mange hemmeligheder gemt i kulisser og omklædningsrum. Der er ikke mange spor at gå efter og det ene spor er ikke til at gennemskue for Niels. Men pludselig er der et gennembrud i sagen. Dicte var meget optaget af døden og nærdødsoplevelser. Samtidig dukker endnu et lig op som viser tegn på den samme morder har været på spil igen. Men så kører Niels fast i sagen, og får et mindre sammenbrud. Han tages af sagen, lige til det øjeblik morderen bortfører Hanna. For Niels og Hanna er blevet gift men det går ikke så godt imellem dem. Niels tror Hanna vil skilles, men hun tumler med et helt andet problem. Men da Niels får et sammenbrud, kommer de tæt på hinanden igen. Kun for at se Hanna blive bortført af en grum morder. Det er et dejligt gensyn med Niels Bentzon og Hanna Lund. De er ikke sammen om at opklare denne sag, men de tumbler hver især med et af livets store spørgsmål. Niels med sin skyld over ikke at have reddet Dicte fra at springe. Og Hanna med et spørgsmål af mere privat karakter. Det er nogle store spørgsmål forfatterne tager fat på i denne serie om Niels og Hanna. Døden og det evige liv. Er der et liv efter døden? Eller hvad sker der når vi dør? Alt sammen fint kædet sammen til en spændende og hæsblæsende krimi. Af Lone Pedersen (15.01.2014) Andre bogomtaler af Lone |
