menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Gribben af Janwillem Van De Wetering. - , 1987, 1989(3) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Storbyjunglen

Denne bog foregår i: Holland

Denne bog foregår i: Amsterdam (Holland)

Stemningsmættet krimi fra Amsterdam, hvor makkerparret deGier og Grijpstra skal opklare mordet på en alfons.


bogomslag
Midt om natten skydes magtfuld alfons ned ikke langt fra en lokal politistation i Amsterdam, uden at de vagthavende betjente har hørt noget. På vej til mordstedet ser deGier tre mænd i jakkesæt med attachetasker løbe synkront på rulleskøjter - kl. 4 om morgenen! Han ser også en kat og - noget mere usædvanligt - en grib.

Offeret indvandrede fra Surinam for fem år siden og har i den tid opbygget sin status som kvarterets og branchens konge, og det lokale politi, som jo kender området, Red Light District, mener det må være et opgør, og at man må se på de to alfonser, som har mistet markedsandele.

Det viser sig at handle om meget andet, bl.a. spiller katten og gribben en stor rolle, da de tilhører den lokale wisi (troldmand). Den Gamle og hans skildpadde går undercover og lærer en del om sortekunster fra Surinam.

Der er mange, der ønsker at skaffe sig - og kvarteret - af med Den Sorte Prins, men hvem af dem affyrede det præcise skud?

En anderledes og filosofisk krimi til dem, der kan lide langsom spænding.


Af Marit Haugaard (02.03.2014)

Andre bogomtaler af Marit
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden