![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Bryd tavsheden af Linda Castillo. - , 2014 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: USA En tragisk ulykke i en amish-stald, viser sig at dække over mord. Kate har sit at se til, da der også er en del hate-crimes i området. Er der en forbindelse mellem de sagerne? ![]() Omslag af: Jon Asgeir Kate Burkholder og kollegerne kaldes en tidlig morgen ud til en amish gård, hvor tre mennesker er fundet i gyllebeholderen i stalden. Kate forsøger at redde de tre men forgæves. De er alle tre døde. Det drejer sig om et forældrepar og mandens bror. Tilbage er de fire børn. Alle stærkt chokerede, og uden at vide helt hvad der er foregået i stalden. Samtidig blusser hate-crimes op mod flere amish beboere i området, og selvom de ikke vil anmelde sagerne, tager Kate og kollegerne det meget alvorligt. En ung mand tæves og efterlades hele natten bundet til sin hestevogn. En anden hestevogn sættes i brand med passagerer i. Sagerne er så alvorlig at Tomasetti tilkaldes fra Cleveland. Både John og Kate er glade for gensynet, men er ellers mest fokuserede på sagerne. Kate kan ikke lade være med at lade sig involverer følelsesmæssigt i sagen om de fire forældreløse børn. Hun ser sig selv i deres verden, men samtidig får hun mistanke til den ene søn. Sagen udvikler sig pludselig eksplosivt, med forsøg på at myrde de to mindste børn. Og de to ældste børn der flygter i en bil, men standses af Kate. Sagen slutter højest overraskende, også for en del af de involverede partner. Som sædvanligt er det en fornøjelse at læse Linda Castillos bøger. Plottet er godt og velfortalt. Netop kontrasten mellem det lidt lukkede og stille amish-samfund og det pulserende samfund rundt omkring det, gør at man fascineres . Over den vrede der er i amishfolket. Over hvordan de forholder sig til det omgivende samfund, og hvordan det omgivende samfund ser på amishfolket. At de to hovedpersoner, Kate og John, også er et spændende bekendtskab med hver deres opsigtsvækkende baggrund, gør ikke historien mindre spændende. Jeg ser med spænding frem til næste bog i serien. Af Lone Pedersen (19.03.2014) Andre bogomtaler af Lone |
