København er rimelig rolig, selv om besættelsen efterhånden har varet 3 år. Det forhindrer dog ikke danskerne i at mele deres egen kage, hvis muligt.

Station 7 i København i 1943. Det er sensommer og efterår i 4 bind i Ole Frøslevs serie om Bjørnø og hans kollegaer på Station 7. Hovedsporet i denne roman er alle de små forbrydelser, som ellers ganske almindelige dansker gør sig skyldig i, for at snyde sig til en lille smule mere: Enten varer eller penge. Kriminalpolitiet bruger hovedparten af deres tid på at tale med disse småkriminelle, og det er faktisk lidt træls arbejde for Bjørnø og kollegaerne.

Romanen giver en indblik i, hvordan man snyder og bedrager godtroende mennesker, og det er helt klart ikke alle forbryderne, som mener at de rigtig gør noget galt. Bjørnø og kollegaerne står dog sammen. Vi hører samtidig om, hvordan hverdagslivet er blevet for Bjørnø.

Kriminalromanen indeholder også et lille mord. En niece finder sin tante død i tantes lejlighed, og da Bjørnø er i nærheden, bliver han første kriminalbetjent på stedet. Bjørnø foretager nogle små undersøgelser, og selv om han ikke lige kan sætter finger på præcis, hvornår mistanken opstår, er han dog ikke i tvivl. Dette er ikke et almindeligt dødsfald, men derimod mord betjentene på Station 7 står overfor. Bjørnø kommer til at lede opklaringen og snart finder han ud af, at der er en Profet i København, som muligvis har noget med mordet at gøre. Men profetens indtog i mord-gåden, kommer denne historie til at spille godt sammen med romanen øvrige svindlere.

Profeten hærger i København, han franarre ældre kvinder deres penge, men samtidig er manden næsten helt usynlig for politiet.

Selv om der ikke er den store hæsblæsende jagt i Ole Frøslevs romaner, er jeg helt vild med måden han skriver på, og med det indblik han giver mig i hverdagslivet i 1940’erne København. Profeten er endnu en velskrevet kriminalroman fra hans side.