menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Ligsynsdommeren af M.R. Hall. - , 2014 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: England

Denne bog foregår i: Bristol (England)

To teenageres død bliver den første sag Jenny Cooper kaster sig over da hun indtager jobbet som ligsynsdommer. Det bliver en hård første sag, og en nyt spændende bekendtskab for os læsere.


bogomslag
Jenny Cooper bliver ansat som ligsynsdommer i Bristol, efter i mange år at have arbejdet i familieretten. Men et nervøst sammenbrud gjorde hun skiftede karriere.
Allerede første dag på jobbet opdager Jenny Cooper ting fra en allerede afsluttet sag, som gør hende mistænksom. Jennys forgænger i jobbet døde uventet, men har efterladt et par spor i en sag om en død teenager i et lokalt ungdomsfængsel. Sammenholdt med at der findes endnu en død teenager i lokalområdet gør, at Jenny Cooper for alvor engagerer sig i sagen. For der er lusk involveret mener hun. Jenny er ikke bange for at kaste sig ud i et retsligt slagsmål, så hun presser både politiet og de lokale myndigheder i sagen. Ikke fordi de holder sig tilbage fra at bruge ufine metoder i kampen om at skjule sagens rette forklaring.
I en blanding af angstanfald, pillemisbrug og ren desperation kæmper Jenny for at opklare sagen og holde sig selv med et job. Hun indkalder vidner og afholder retsmøder. Og langsomt får hun optrævlet sagen som viser sig at have tråde langt ud i Bristols politiske liv.

Det er vist første gang vi møder en ligsynsdommer som den der opklarer forbrydelser. Det er en lidt anderledes funktion som vi ikke kender fra Danmark. En ligsynsdommer i England skal vurdere unaturlige dødsfald og iværksætte yderligere efterforskning hvis det skønnes nødvendigt.
Umiddelbart da jeg så bogen tænkte jeg – endnu en britisk traditionel krimi, med en lidt intetsigende forside. Det er rigtigt nok, men hele fortællingen er rigtigt godt fortalt. Godt plot og gode persontegninger af de vigtige hovedpersoner, er et par af de gode ting ved bogen.

Jeg blev hurtigt opslugt af historien om de døde teenagere og Jennys kaotiske liv. For hvad er sandt og falsk i denne sag? Kan Jenny ’overleve’ at opklare sagen næsten alene? Eller falder hun helt sammen inden sagens løsning findes?
Der er udsigt til flere bøger om Jenny Cooper, og dem vil jeg se frem til at læse.


Af Lone Pedersen (08.08.2014)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden