![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Magt og afmagt af Pia Reesen Brønnum. - , 2014 (dansk udgivelsesår) Genrer: Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) Unge kvinder der har deltaget i et reality-program i tv findes døde. Sabrina Fanø er tilbage som kriminalreporter og kan ikke lade være med at grave i sagen. Men snart har morderen øje for Sabrina. ![]() Omslag af: Tine Wichmann Sabrina Fanø arbejder på sport og politik-sektionen men må modvilligt accepterer et barselsvikariat på krimiredaktionen. Oven i det, skal hun også have en praktikant med. Det viser sig at være en engelsk skuespiller som vil lære noget om faget til en rolle, og de to finder hurtigt ud af det sammen. Sabrina er optaget af en bandekrig mellem indvandrergrupper fra Værebroparken og Kokkedal, så i første omgang opfanger hun ikke at en ung kvinde har begået selvmord. Kvinden var kendt fra et realityprogram som var populært blandt unge. Men hun kaster sig over opgaven med at researche på dødsfaldet og snart efter findes endnu en tidligere deltager myrdet. Og selvom Sabrina egentlig godt ved hun skal passe meget på, kan hun ikke lade være med grave dybere i sagen. Det bringer hende meget tæt på morderen som ikke skyer noget middel. Samtidig kæmper Sabrina med sorger fra tidligere sager. Hendes halvbrors død, Sagen med datterens kæreste. Og ikke mindst da Sabrinas mor dør. Men heldigvis er Connor der. Connor den britiske skuespiller på researchopgave, og som Sabrina har indledt et forhold til. Vi har en igen en fin krimi for os. Godt plot og god persontegning. En til tider grusom fortælling som morderen udsætter sin ofre for, men der er en forklaring. En fin afslutning på serien om Sabrina Fanø. Det skal blive spændende at se hvad forfatteren finder på i sin næste bog Af Lone Pedersen (11.12.2014) Andre bogomtaler af Lone |
