menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Tavshedens pris af Jan Larson. - , 2014 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Haiti

Vicki kommer i vanskeligheder da en haitiansk narkobaron beslutter at han vil bruge hendes hjælpeprojekt til at vaske narkopenge hvide med. Men han har gjort regning uden vært, Vicki giver ikke op.


bogomslag
Omslag af:
Koitz Animation
Vicki er i spidsen for et NGO projekt i Haiti to år efter det store jordskælv i 2010. Hun er ved at få en stor aftale i stand med et japansk hjælpeprojekt, men en lokal narkobaron ser det som en perfekt mulighed for at vaske sine narkopenge hvide. Så han prøver på mange måneder at påvirke situationen.

Vicki Ser frem til julen som skal tilbringes i Den Dominikanske Republik sammen med hendes franske kæreste og søsteren. Søsteren Johannah er nyskilt og sammen med veninden på eventyr i den caribiske juleferie.

Johannah og veninden fester på et skib med nye venner og dagen efter skal de tilbage til Danmark. Men Vicki får et opkald fra Johannah, hun er tilbageholdt af politiet for narkosmugling.
Så starter Vickis prøvelser for alvor, for hvordan kan dette ske? Søsteren er ikke smugler er hun overbevist om. Sammen med Johannahs advokat går hun i gang med at opklare sagen. Advokaten har en god hjælper, som skaffer flere og flere beviser for at Johannah er udvalgt pga. hendes slægtskab med Vicki. Alt sammen af den haitianske narkobaron.

Det er en spændende og medrivende fortælling som forfatteren disker op med her. Godt plot og underholdende fortalt. Det er klart forfatteren ved en masse om forholdende efter en naturkatastrofe, og det bruger han på en effektiv måde til at drive historien fremad.

Det er den første bog af forfatteren jeg har haft fat i, men ikke den sidste. Det er international spænding fortalt medrivende, så man som læser er fanget ind fra første side.


Af Lone Pedersen (24.01.2015)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden