Irene Huss er blevet erstattet af en ny hovedperson, Embla, i en krimi, som på trods af lidt begyndervanskeligheder, kan gå hen og blive starten på en ny successerie.

Embla Nyström, nordisk mester i letweltervægt, er kriminalinspektør, og vi har mødt hende en enkelt gang før, som ung kollega til Helene Turstens hovedperson i ti tidligere krimier, Irene Huss.
Nu har Embla fået sin egen roman, som måske vokser til en ny serie.
Embla er ung og dejlig, hun er en rigtig naturpige, dyrker boksning på højt plan i sin fritid, og har et tæt forhold til sin morbror Nisse.
Og det er Nisse hun er på besøg hos i denne krimi. Embla er rejst til Dalsland for at deltage i den årlige elgjagt, som strækker sig over en hel efterårsuge. Jagtselskabet består af en del af egnens gamle venner, alle med deres historie og fortid.
Elgjagten kommer dog ikke til at foregå så “fredeligt” som den plejer. Først bliver en af hundene alvorligt syg, så bliver den anden kvindelige deltager bidt af en hugorm, og endelig findes en af jagtdeltagerne dræbt og en anden er forsvundet.
Nu må Embla have fat i sine kolleger fra Gøteborg. I mellemtiden er hun blevet meget interesseret i en af de yngre, mandlige deltagere, som hun finder fascinerende og osse lidt mystisk. Det går snak om ham i området, og Emblas nysgerrighed og interesse får hende lige lovlig involveret i hændelserne.
Naturen er en vigtig del af historien, og det sene efterårsvejr spiller en ikke helt uvigtig rolle. Der er en del kold regn og mudder med på jagten.
Embla har gode muligheder for at blive Turstens nye “heltinde”, morbror Nisse er en hyggelig og loyal biperson, men jeg manglede bedre beskrivelser af de øvrige bipersoner. De står for uklart, og man har svært ved holde dem fra hinanden.
Men Tursten har et let flydende sprog og ofte et godt plot, jeg håber på et gensyn med Embla Nyström, hvis hun kan komme over sine begyndervanskeligheder.