![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Granitgraven : krimi af Pernille Boelskov. - , 2015(1-3), 2016(4), 2017(5) (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Lillebyen/Engelsk miljø Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: Rønne (Danmark) En ung russisk mand findes død i et granitbrud på Bornholm. Han var på jagt efter sin bedstefar. Men en eller flere ønskede ikke kontakt med den unge russer. Alt det roder Agnete op i med sig søgen. ![]() Omslag af: Mikkel Henssel En ung mand findes død i et granitbrud på Bornholm. Det viser sig at være en ung russisk mand på jagt efter sin bedstefar. Den unge russiske mand har talt en del med den unge præstevikar Agnete Bohn. Agnete kan ikke lade være med at blande sig i efterforskningen af russerens død. Det er ikke populært hos Agnetes fætter som arbejder ved politiet. I forvejen er der fjendskab mellem Agnete og hendes bornholmske familie. Agnetes graver sig ned i øens historie, i forskellige beboers historie og kommer tilbage til russernes besættelse af Bornholm i 1945. Langsomt får hun kredset sig ind på en mulig forklaring på hele familiesagen, men ikke alle på Bornholm er glade for hendes indblanding. Der er stærke magter og familier som vil gøre meget for at skjule deres egne familiehemmeligheder. Samtidig prøver Agnete af lære hvad det vil sige at være præst. Der er mange ting at lære, og ikke alle kolleger er lige glade for hendes ansættelse. Så kollegernes indblanding i gør det ikke lettere for Agnete. Det er et interessant indblik i en del af besættelseshistorien som man nok kun kender hvis man er bornholmer. Den lange besættelse af russiske tropper og den manglende støtte fra resten af landet, har sat sine spor. Elegant er det flettet ind i nutidens gåde, ligesom der er andre lokale pudsigheder som kommer frem. Det er gjort meget elegant, og fængslende så jeg skulle lige læse lidt mere og lidt mere. En meget lovende debut, og det skal blive spændende at se hvad det kan udvikle sig til for forfatteren. Af Lone Pedersen (08.05.2015) Andre bogomtaler af Lone |