menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Pigerne fra Englandsbåden af Lone Theils. - , 2015(1-2) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Danmark, England

Denne bog foregår i: London (England)

Journalist skriver kriminalroman – det ville vel vække større opsigt at møde en journalist, der ikke har skrevet en og heller ikke drømmer om at gøre det


bogomslag
Politikens udsendte medarbejder i London har opfundet sit alter-ego, Nora Sand, der skriver til et dansk ugemagasin. Hun samler på gamle kufferter, og på en reportagerejse til en engelsk badeby, falder hun for et pragteksemplar hos en marskandiser.
Da hun inspicerer nyerhvervelsen, finder hun en kuvert med en række fotografier af unge piger. Et af dem viser sig at forestille Lulu og Lisbeth, er forsvandt fra Englandsbåden i 1985, mens de var på udflugt med ungdomsinstitutionen Vestergården.
Lidt for tilfældigt opdager hun at en nu fængslet engelsk seriemorder altid fotograferede sine ofre, før han meget bestialsk dræbte dem.
Hun opnår tilladelse til at besøge ham, en meget uhyggelig scene, og senere går det op for hende, at han ikke kan have været alene om mordene. Nora føler sig forfulgt, men da morderen flygter fra fængslet, bliver det først farligt.
'Pigerne fra Englandsbåden' er en helt traditionel journalist-femi-krimi. Der er lånt lidt fra Marklund, Läckberg og Egholm til hovedpersonen, der aldrig rigtig træder i karakter for læseren. En påklistret romance hjælper slet ikke.
Bogen kan læses, hvis der ikke er bedre for hånden.


Af Marit Haugaard (07.07.2015)

Denne bog er også omtalt af: Lone, Per

Andre bogomtaler af Marit
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden