Stille krimi, der ikke gør noget stort væsen af sig – og som samtidig skildrer en tid i Danmarkshistorien.

Selv om Birgitte Jørkov har skrevet både en Helsingør krimi og middelalderkrimi i samme bind, tænker jeg, at det er de færreste, der læser romanen pga. krimigåden. Ikke at krimigåden ikke er spændende nok – eller i hvert fald momentvis rigtig spændende, så tror jeg i stedet at det der fanger folk ved at læse Birgitte Jørkov, er hendes personskildring og ikke mindst skildringen af livet i middelalders Helsingør.

Hovedpersonen er Elne Jeps. Hun er enke og købmand. En noget ualmindelig beskæftigelse på dette tidspunkt for en enke, men ikke desto mindre hendes beskæftigelse. Gennem Elne får vi langsom indblik i livet i Helsingør i 1450. Hvad skete der og ikke mindst, flere bud på moral i datidens Danmark.

I Helsingør er Vor Frue kloster ved at få en tilbygning, som bygmester Johan leder. Johan og Elne bliver hurtigt indtaget i hinanden og det varer ikke længe, før de kan stille hinandens seksuelle appetit. Johan og Elnes forhold er dog kun en lille del af fortællingen, da Elne har en købmandsgård hun skal passe, og hvor tjenestefolkene skal holdes til ilden, således at der tjenes penge. Samtidig er Elne optaget i sit ry i byen – ikke mindst sit ry som købmand.

Der bliver begået et brutalt mord i klostret og kort tid efter forsvinder en ung pige fra Helsingør. Elne har et godt ry i byen, så inden længe, bliver hun en opdager, der forsøger at finde ud af både mordet og den unge piges forsvinden – og ikke mindst: Om de to sager har noget med hinanden at gøre.

Undervejs i opklaringen må hun bryde ind i klostret, ligesom der sker yderligere mord i byen.

Birgitte Jørkov skriver rigtig godt, og hvis du ikke allerede har stiftet bekendskab med hendes romaner fra Helsingør, kan jeg anbefale ’Vor Frues sorte søndag’.