![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Sort som ravnen af Ann Cleeves. - , 2008(1-2) (dansk udgivelsesår) Genrer: Etniske, Politiarbejde Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: Shetlandsøerne (England) Shetlandsøerne er begravet i sne. Det er vinter og en dag findes en ung pige myrdet. Indbyggerne er hurtig til at udpege morderen. ![]() Vi er på de vildsomme Shetlandsøer, hvor Catherine Ross er blevet myrdet og efterladt i sneen. Ravenswick er snart på den anden ende, da man tidligere havde en sag om en lille pige, Catriona Bruce, der forsvandt. Catriona Bruce blev aldrig fundet, men byen har sin klare favorit til hvem, der står bag hendes forsvinden. Vicekriminalkommissær Jimmy Perez og hans kollegaer sende bud efter hjælpe fra fastlandet, da de ikke normalt har med mord at gøre på Shetlandsøerne. Både politiet fra fastlandet og Jimmy har ligesom byens borgere mistanke til Magnus Tait, men for Jimmys vedkommende begynder han dog også snart at tvivle på, om Magnus nu også kan være morderen. Samtidig med opklaringen af forbrydelsen følger vi det lille samfund og hvordan de forskellige personer reagere, ikke kun på mordet, men også i forhold til hinanden. Hvordan nogle af pigerne i klassen spiller et dobbeltspil, og dermed også hvor lille forskel der er på at være inde i varmen og ude i kulden i en klasse. Sådan som Ann Cleeves beskriver miljøet, står det snart klart, at det ikke kun er i skolen, at pigerne har hemmeligheder, ligesom det ikke er de eneste der skjuler noget. Jeg mødte Ann Cleeves på årets krimimesse i Horsens og hørte hende fortælle om Shetlandsøerne og at der pga. at hendes romaner var begyndt at komme en ny form for turister til øerne. Samtidig var det utrolig interessant at høre om det øde landskab, som er meget sigende for Sort som Ravnen. Sort som Ravnen er første bind i en Jimmy Perez-krimi serie på dansk. Flere kender sandsynligvis hendes serie om Vera fra DR1. Første kriminalroman om Vera udkommer på dansk her i september. Den hedder ’Skjulte dybder’. Af Per Kjær (31.12.2015) Andre bogomtaler af Per |
