Ærø er rammen om et lille provinsmord, hvor en kvinde bliver myrdet. Jan Folmer må tilbage i sin egen fortid for at løse dette mysterium.

Samtidig med at Jan Folmer fra Drabsafdelingen forsøger at opklare mordet, skriver den unge journalist Charlotte Monson mere detaljeret om mordet, end hun burde.

Charlotte Monson er den unge journalist, som i løbet af få år, har gjort lynkarriere på lokalredaktionen af Amtsavisen. Samtidig med at hun nyder at skrive den gode historie, er hendes hovedopgave fortsat at skrive referater fra diverse kedelige møder rundt omkring på øen. Redaktøren på lokalredaktionen gør alt hvad han kan, for at gøre livet surt for Charlotte.

Da Henriette Winther findes myrdet på øen, tager tingene fart. Charlotte Monson skriver ting omkring mordet, som kun morderen eller en person, som har været på mordstedet kan vide. Ind på scenen træder kriminalkommissær Jan Folmer fra Drabsafdelingen i København. Jan Folmer arbejder tæt sammen med sin kollega Frank Bolbro – og det er forfriskende at se et rigtig godt politisamarbejder i en krimi. Alt er dog ikke fryd og gammen på dette område, for Folmer og Bolbro skal ikke kun finde en morder, men også forsøge at finde ud af, hvorfor PET er så interesseret i Henriette Winther – og ikke mindst, hvem der har myrdet hende.

Jan Folmers hustru blev myrdet for flere år siden, og der begynder at tegne sig et mønster, da Jan Folmer skyder den person, der i sin tid var mistænkt for mordet. Dette er Jan Folmer dog uvidende om, og det varer noget tid, før Folmer og Bolbro finder ud af, at der er en morder løs, som leger med Jan Folmer.

Morderen er hele romanen igennem flere alen foran Jan Folmer, hvilket bestemt ikke gør krimien mindre interessant – og romanen indeholder da også en spektakulær afslutning. Her kammer fortællingen dog over i min optik – men bortset fra denne lidt svare afslutning, er det bestemt en yderst underholdende krimi.