menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Sagen Vaterland : Gereon Raths fjerde sag : krimi af Volker Kutscher. - , 2014 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Samfundskritiske

Denne bog foregår i: Tyskland

Denne bog foregår i: Berlin (Tyskland)

En mand findes død i en vareelevator – dødsårsag: drukning! Gereon Rath må til Østpreussen for at løse dette mord, som viser sig ikke at være det eneste.


bogomslag
Omslag af:
Imperiet
I krimiserien fra Berlin i Weimar-republikkens sidste år er vi nået til juli 1932. Nazisterne viser mere og mere åbenlyst deres brutalitet og magt, og Gereon Rath overvejer hvor længe han kan holde ud at være ved politiet.
Han får en sag om et mystisk dødsfald i en vareelevator i Haus Vaterland, et populært forlystelsessted på Potsdamer Platz. Offeret er død ved drukning, og viser sig at være vareleverandør. En nærmere undersøgelse viser, at han stammer fra Østpreussen (et landområde øst for Polen, der siden 1945 har været russisk, hovedbyen Königsberg hedder i dag Kaliningrad), og at flere derfra er omkommet på samme måde.
Rath bliver nødt til at rejse til området for at løse sagen og kommer på sit livs første flyvetur. Her møder han provinsialismen i højeste potens, og oplever at den lille afdeling af nazipartiet har stor magt og er mere nazistisk end Hitler og Göring tilsammen.
Han skal tilbage til en begivenhed 1920 for at finde sagens løsning, og som sædvanlig er sidste del åndeløst spændende. Den sammenhæng havde man ikke lige set.
Rath får til sidst så store problemer at både læseren og han selv tror, at nu er det slut.
Men det er det ikke, for i 2014 udkom femte del om Gereon Rath på tysk, så vi ved at han klarer sig. Den foregår lige efter Hitlers magtovertagelse i 1933, så det bliver spændende. Det bliver også spændende, om et forlag vil sørge for at vi får den på dansk.


Af Marit Haugaard (04.01.2016)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Marit
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden