menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Sagen Vaterland : Gereon Raths fjerde sag : krimi af Volker Kutscher. - , 2014 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Samfundskritiske

Denne bog foregår i: Tyskland

Denne bog foregår i: Berlin (Tyskland)

En utrolig velfortalt kriminalroman, som samtidig går i dybden med det østpreussiske problem. Hvordan politifolkene i Berlin ser passiv til, mens deres ledelse bliver arresteret. Fantastisk roman.


bogomslag
Volker Kutscher er efter min mening en af de største kriminalforfattere i øjeblikket. Han har indtil nu skrevet fem romaner om kriminalassistent Gereon Rath, fra drabsafdelingen i Berlin. Romanerne foregår fra 1929 og frem til 1933, og de fire første krimier er oversat til dansk.


Romanen starter i Østpreussen med en voldtægt og efterfølgende mord. En mand overværer mordet, men griber ikke ind. Herefter springer vi 12 år frem i tiden, til Berlin 1932.

En død mand bliver fundet i ’Haus Vaterland’, et legendarisk forlystelsessted på Potsdamer Platz. Gereon Rath får sagen, som straks viser sig underlig i forhold til mordmetode. Mordofferet er nemlig druknet, selv om der tilsyneladende ikke er vand i nærheden af liget.

Efterforskningen har spor mod Østpreussen, og snart må Gereon rejse til Treuburg for at følge op på sporene her. Der har vist sig, at tre personer er myrdet rundt omkring i Preussen, alle med vand i lungerne og alle stammer de oprindelig fra Treuburg.

En stor del af romanen foregår i Treuburg, som nærmest har en ubestridt konge i forretningsmanden Wengler. Wengler ejer et stort bryggeri, som sælger spiritus til store dele af Preussen. Vi følger Gereons efterforskning i byen og ikke mindst, forholdet mellem de forskellige politiske strømninger i landet. Nazisterne er på klar fremmarch i området, mens kommunisterne bliver holdt nede.

I Treuburg får Geroen hjælp fra Kowalski, som er politimand i Østpreussen. Geroen går sædvane tror sine egne veje, også selv om han i denne roman får et tættere forhold til Charly.

Det anden spor der følges i romanen er Charly og resten af drabsafdelingens efterforskning i Berlin. På mig gør det et særligt indtryk, da Volker Kutscher beskriver, hvordan politiledelsen bliver sat fra bestillingen. Hvordan de almindelig efterforskere og betjente ser til, men ikke griber ind, for som Efterforskningslederen siger: det kan jo starte en borgerkrig.

Geroen Rath er forsat meget irriterende som menneske, men samtidig giver han også udtryk for en apolitisk holdning, hvor han egentlig bare ønsker at arbejde og fange forbrydere, og ikke forholde sig til hverken kommunisterne eller nazisterne. Det er stærke læsning.


Af Per Kjær (09.03.2016)

Denne bog er også omtalt af: Marit

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden