Mathias Kaa beslutter at undersøge hvorfor direktøren døde, og må også snart undersøge en kollegas grufulde død. Det gør han med skæve og kloge metoder, men snart er det meget farligt for Mathias.

Matias Kaa arbejder på Centralen. Han har job i regnskabsafdelingen, hvor han er god til computere og regneark. Fritiden bliver derimod brugt på haiku-digte og at lave sushi.

En dag falder Centralens direktør ned fra sjette etage og dør på gulvet foran alle i nærheden.
Snart efter opdager man at en anden fra ledergruppen mangler en finger. Han siger selv det var et uheld med en hækkeklipper, men er det nu rigtigt?

Matias har en social fobi som gør det svært for ham at skabe nære kontakter til kollegerne. En undtagelse er dog journalisteleven Josefine. Hun får sat gang i Matias, så han nu endelig tager på en længe ønsket ferie i Japan i stedet for at holde sommerferien hos forældrene som vanligt.

Matias undrer sig dog over han ikke hører fra Josefine hele ferien, men først hjemme i Danmark går det med gru op for Matias hvorfor Josefine ikke har svaret. For Matias finder Josefine død på et toilet på Centralen. Og Josefine er blevet tortureret inden hun døde.

Matias sætter sig for at opklare Josefines død, for der må være en sammenhæng med de andre sager i Centralen.

Langsomt får Matias Kaa sig kredset ind på hvad der egentlig ligger til baggrund de mange sager der sker i Centralen. Og det er ikke rare ting der kommer frem. Vi møder en beregnede psykolog, en rendyrket sadist. Et internationalt forbrydersyndikat er også på spil.

Det er første del i en serie, og jeg skal helt bestemt læse mere om Matias Kaa når den næste bog udkommer.
Det er en krimi med et fint plot og en dejlig nørdet, kringlet hovedperson. En hovedperson man ikke kan andet end holde af.
Der er en underfundig humor gennem hele bogen. Selvom der også er voldsomme scener, så er det den lette humor der bæres gennem hele bogen.