![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Selfies : krimithriller af Jussi Adler-Olsen. - , 2016 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) Flere sager er spundet ind i hinanden viser det sig, efterhånden som Afdeling Q får overblik over dem. Men vigtigst er sagen om Rose og hendes afdøde far. For alle tre vil meget gerne hjælpe hende. ![]() Omslag af: Thomas Szøke - eyelab.dk Opklaringsprocenten i Afdeling Q er foruroligende lav, og derfor beordrer Carl Rose til at få skrevet flere rapporter rent og sendt op i systemet. Men Rose siger i den grad fra og sygemelder sig. Hun er endelig brudt helt sammen. Hendes fortid blandet med den seneste opgave på Bormholm blev for meget for hende. Så snart er Carl Assad og Gordon i gang med at undersøge hvad der egetlig skete da Roses far døde. Samtidig mødes tre kvinder på socialkontoret og finder sammen i en lille gruppe. Det er tre kvinder som ikke har arbejdet en dag i deres liv og bare er ude på at udnytte systemet. Og hvis det ikke giver nok penge, så udnytter de andre mennesker. Og de viger ikke tilbage fra røveri eller overfald for at leve et let liv. De tre kvinder ved dog ikke de er hadet af en fælles bekendt og denne person sætter en plan i gang som ikke er til stoppe igen. En tredje sag optager også politiet. En kvinde er myrdet i Kongens have og det ligner et tolv år gammelt mord. Carl, Assad og Gordon koncentrer sig i første omgang om den myrdede kvinde og det ældre mord, for en tidligere drabschef presser Carl. Men de tre kan ikke lade Rose's historie ligge, så ved siden af efterforsker de hvad der skete dengang Roses far døde. De håber at kunne hjælpe Rose tilbage til livet at opklare denne sag. Snart ser det ud til at flere af sagerne hænger sammen, og det bliver et kapløb med tiden at fange morderen. Det er effektiv spænding og en del humor der er at finde i denne nye krimi. Der sættes fokus på den mentalitet der er i samfundet nu, hvor mange vil ses. Og mange i første omgang tænker på sig selv og hvordan de kan berige deres liv. Hvordan det sker er underordnet, og i og for sig ikke deres problem. Det er spundet fint ind i historien og der er en del overraskelser undervejs i læsningen. For forfatteren får spundet de mange historier sammen til en effektiv thriller. Og vi kommer længere ind på livet af især Rose i denne historie. Af Lone Pedersen (06.10.2016) Andre bogomtaler af Lone |
