Joachim og Louise lever lykkeligt sammen - indtil Edmund dukker op og påstår at Louise hedder Helene og er hans kone.

Louise skal netop åbne sin lille café på Christiansø, da en mand dukker op og kalder hende Helene og insisterer på, at hun er hans hustru og mor til hans to børn. Dertil kommer at hun er enearving til et forretningsimperium i Viborg.
Det kommer til håndgemæng, politiet ankommer fra Rønne, billederne i den fremmedes pung er helt sikkert Louise. Hvad er der sket? Louise lider af hukommelsestab efter et slag i hovedet og måske en traumatisk oplevelse.
Hun rejser "hjem" til sine børn i Viborg og sit kontor på direktionsgangen og erfarer, at hun er en rigtig bitch - kold og pengegrisk.
Et dokument får hende på sporet af en familiesag fra krigens tid, som hun beslutter sig for at udforske. Det er der nogen, der ikke synes om.
I mellemtiden forsøger den forladte Joachim at finde ud af hvad der skete med den rigtige Louise, en farefuld færd - hvis man bare kunne sige blandt ludere og lommetyve, men det er blandt ludere og det der er meget værre end lommetyve.
Begges efterforskninger viser sig at være meget farlige.
Bogen starter ok, men efterhånden er der for meget rod, for mange usandsynligheder, og jeg havde svært ved at læse de sidste 50 sider.
Så lad Anna Ekberg hvile, og foreløbig har den nye genre "kærlighedskrimi" ikke en høj stjerne hos undertegnede.