![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Hævnens ansigt af Henrik Fiig. - , 2016 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Privatdetektiver Denne bog foregår i: Danmark En letlæst hyggekrimi til en lørdag, hvor man lige har lyst til en ny privatdetektiv som skal opklare sin første store sag. ![]() Torben hyres til at finde sin tidligere skolekammerat Per der er blevet bortført. Men snart må Torben erkende han skal grave langt tilbage i skoletiden for at finde hoved og hale på hele sagen. Torben har sit eget detektivbureau hvor han efterforsker sager om især utroskab. Den del er han godt træt af og drømmer om noget mere spændende arbejde. En da kontaktes han af sin gamle skolekammerat, Per, som vil have Torben til et overvåge Pers kone, Liselotte. Da Torben vil afleverer beviserne til Per, ser han Per blive slået ned og bortført i egen hoveddør. Liselotte hyrer Torben til at finde Per og opklare sagen, men det bliver ikke let. Torben får dog god hjælp af sin veninde Gianna, som især er god til den tekniske efterforskning. Og samtidig betaler Liselotte så rundhåndet at Torben kan opsøge en personlig træner for at komme i form. Og samtidig lære at forsvare sig selv. Begge dele får han god brug for, da bortføreren har planer med flere personer fra fortiden. Hyggelig letlæst krimi dog med et par lette scener. At Liselotte er villig til at genstarte Torbens karriere med mange penge og uddannelse er måske ikke så velkendt inden for detektivgenren. Men de to hovedpersoner, Gianna og Torben, er ganske charmerende så man som læser holder fast til slutningen. Bogen hører til i den lettere ende af krimigenren. Der er ikke det mest indviklede plot, så det er en krimi som vil passe godt til de læsere der ikke er til indviklede og blodige krimier. Af Lone Pedersen (30.10.2016) Andre bogomtaler af Lone |
