![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Når drømme dræber af Henrik Fiig. - , 2016 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Privatdetektiver Denne bog foregår i: Danmark Hvis du er til en krimi uden megen vold, er du i gode hænder med denne krimi. Et par hyggelige timer venter forude. ![]() Igen møder vi Gianna og Torben, som denne gang hyres af Liselottes genbo. Genboen tror ikke på politiets forklaring om sønnens død. Hun mener ikke sønnen var en sådan person der faldt ud af vinduet fra sin lejlighed. Der er ikke mange spor i gåden, men Gianna og Torben klør på med krum hals. Og de finder flere og flere små spor som peger mod en anden forklaring på den unge mands død. Sideløbende med Gianna og Torbens opklaring, følger vi morderen. Fra det øjeblik morderen hyres til næste opgave, til der gøres forsøg på at udføre mordet. Fo lige der kommer Gianna og Torben på tværs af sagen. Og så går det ned af bakke for morderen og bagmændene. Heldigvis har Torben jo fået et kærligt spark af Liselotte og er derfor kommet i god form. Både på udholdenhed men også indenfor kampsportsdelen. Så Torben er i den grad klar til at tage kampen op mod en grum morder. Sagen opklares naturligvis. Gianna og Torben kommer endnu tættere på hinanden, og fremtiden ser lys ud for de to. Der er læsning til et par hyggelige timer, hvis man kan lide de lidt gammeldags og ublodige krimier som Kirsten Holst o.lign. Igen er plottet ikke indviklet og heller ej blodigt. Men for mig som måske nok er en mere garvet krimilæser, så er der ikke så meget nyt at komme efter i denne krimier. Af Lone Pedersen (30.10.2016) Andre bogomtaler af Lone |