![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Skruestikken af Flynn Berry. - , 2016 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi Denne bog foregår i: England Noras søster findes myrdet, og Nora prøver at hjælpe politiet. Men der er mange ting i Nora og søsterens forhistorie som kun langsomt kommer frem i lyset. ![]() Nora tager på landet en weekend for at besøge sin søster. Hun finder søsteren myrdet og det samme er søsterens hund. Politiet går i gang med deres efterforskning, men der er ikke mange spor. Nora kan selv berette om de få kærester søsteren har haft, ligesom søsteren som ung blev overfaldet på gaden helt umotiveret. Nora bliver i landsbyen og prøver selv at finde spor på hvem morderen er. Bla. peger meget på den lokale vvs mand. Nora og søsteren har en forhistorie som i brudstykker kommer op til overfladen. Det var ikke en let barndom og ungdom de to piger havde, alene med deres far.Og de har i den grad ting som ikke tåler dagens lys. Sagens opklares pludselig og Nora kan komme videre med sit liv. Det er på sin vis en letlæst krimi. Den sammenlignes med Gone Girl altså Domestic noir-krimier og det er det også. Men denne krimi/thriller er lidt mere langtrukken. Jeg syntes den var lidt kedelig og ikke det gys og spænding som jeg havde ventet. Måske også fordi opklaringen af sagen skete så pludseligt og uventet. Af Lone Pedersen (03.11.2016) Andre bogomtaler af Lone |
