En stormflod er på vej mod Falster. Og nu har Lisbeth og hendes små børn ellers fundet ro. Så Lisbeth må endnu engang træde i karakter overfor de katastrofer der rammer hende og verdenen omkring hende

Lisbeth Storm flytter til Falster med sine to små børn. Her har hun købt et hus og planlægger sit nye liv.
Men kort efter hun er flyttet ind, indser hun der er en stormflod på vej. Og ingen vil gøre noget for at advare beboerne i området.
Samtidig er en byggespekulant i gang med at opføre et nyt feriecenter ude i vandet. Lige ud for diget ved Falster. Og for at bygge, har de fået tilladelse til at grave et hul i diget.

Det siger sig selv dette går helt galt. Diget brydes ned af vandmasserne. Mange mennesker må flygte fra deres hjem. Lisbeth og børnene drager også hjemmefra. De er i selskab med en vandringsmand som i nogle uger har boet i udhuset hos den lille familie.

Lisbeths flair for at overleve i katastrofesituationer og at tage over og prøve at hjælpe andre, kommer i den grad på prøve nu. For Lisbeths elskede naboer, Gerda og Gorm, er i den grad i problemer alene i deres hus.
Samtidig er Lisbeths ekskæreste, politikeren Jannik og også store problemer. For han er rodet ind i byggesagen og presses af finansmanden Rolf.
Lisbeth må som ofte før redde Jannik og sætter efter Rolf for endelig at slippe af med den onde mand. For som ofte før i disse tre bøger, så klarer Lisbeth ærterne. Hun redder familie og venner og kommer også selv ud i okay stil på den anden side af katastrofen.

Det er utroligt hvad Lisbeth kan overkomme. Og det er nok også fint at hun nu efter tre katastrofer får lov til at hvile.
Denne tredje bog i trilogien, er rigtig godt skrevet. Gode personbeskrivelser, og så kan forfatteren jo noget med katastrofer. Han formår at beskrive stormfloden på vildt spændende vis. Så man som læser tænker hvad kan der dog ske mere. Og så sker der lige lidt mere og det er helt naturlig følge af det forrige der er sket.
En fin afslutning på trilogien er det under alle omstændigheder.