”For når der nu findes drikkevarer, hvad er så dejligere, mere rationelt og normalt end at føle tørst”. Unge kvinder, der har været aktive på dating-appen Tinder bliver dræbt i deres hjem.

Jeg kan så godt lide Harry Hole. Jeg kan lide ham fordi han er knagende intelligent og en dygtig politimand og efterforsker. Jeg kan lide ham, fordi han er en god og loyal ven overfor de få mennesker, han lukker ind i sit liv. Han er en god og kærlig far for sin stedsøn Oleg. Og han er en elskende og kærlig mand for sin kone Rakel.

Men han er osse et menneske, med en forfærdelig masse fejl og mangler, i hans egne øjne endnu flere fejl, en han i virkeligheden har. Han er et menneske, der har konstant dårlig samvittighed overfor dem han elsker, fordi han aldrig synes han er god nok.

Og så er han alkoholiker. Siden han mødte Rakel har han holdt sig tørlagt, men for en alkoholiker står denne hårde elskerinde altid i en flaske og kalder på ham.

For øvrigt drejer ovenstående citat sig slet ikke om alkohol, men om blod. Og det er ikke Harrys tanker, det er vampyristens. Den elskerinde der kalder på ham er blodet.

Harry har ellers opgivet sit aktive efterforskerliv, og er blevet en populær og dygtig underviser på politiskolen, han underviser bl.a. Rakels søn Oleg. Hans tidligere elev Katrine er blevet specialefterforsker, hun bliver sat til at lede opklaringen af mordene på unge kvinder, der er bidt og tappet for blod, som var de ofre for en vampyr. Tidligere elev Bjørn er blevet ansat i teknisk afdeling, og en ny mand, Anders Wyller er stødt til.

Harry bliver hentet ind som specialist, og får lov at oprette sin egen specialenhed, hvor Bjørn og Wyller bliver indlemmet.

Ny går deres egen eftersøgning i gang, med bistand af fjerdemanden, som er psykolog med speciale i vampyrister, psykopater, som ønsker at dræbe og drikke blod.

Romanen giver også et gensyn med Mikael Bellmann, politidirektør med en lurvet moral og høje ambitioner, og Harrys modsætning, og et gensyn med Bellmanns gamle ven, politiassistenten Truls Berntsen, som lider af dovenskab og en uigengældt kærlighed til Bellmanns kone.

Tørst er elementært spændende, der bliver lagt mange ledetråde ud, og man får de forkerte ideer om hvem der er de farlige, der er dramaer og bihistorier, og alt kommer sammen på den bedste måde til sidst.

Men for mig er det bedste ved Harry Hole historierne det blændende billede af især Harry selv, han er en meget spændende person.
Historien er desuden virkelig godt fortalt, og man er godt underholdt hele vejen igennem.