![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Fjerne horisonter af Robert Goddard. - , 2015 (dansk udgivelsesår) Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Spion og undercover Denne bog foregår i: England, Frankrig Max forsætter sin kamp for at finde ud af sandheden omkring sin far og hvad han egentlig havde gang i. ![]() Max er i Skotland og tager til Orkneyøerne, hvor den tyske flåde tilbageholdes i Scapa Flow. Ude på et af krigsskibene, forsøger Max fortsat at finde frem til sandheden omkring sin fars død. Sir Henry Maxted var diplomat og deltog i fredsprocessen efter den store krig. Men det er ikke helt let for Max, og da oplysningerne ham kommer i besiddelse af er vitale, må Max hurtigt flygte til Skotland og hele vejen igennem England til Paris. Men vejen til Paris er lang, og det er ikke alle venner, der har helt rent mel i posen, så det er noget af en opgave for Max at slippe fri. Undervejs gennem England kommer Max tættere på sandheden om ven og fjende. I første omgang er hovedopgaven dog at udgå at blive arresteret for mord. I Paris forsøger Max at komme tættere på Lemmers netværk, men Lemmer er en voldelig mand og har mange tråde ud i underverden. Imens er Max’ onkel, George Clissold taget til Paris, hvor han prøver at udrede en handel, hvor en køber føler sig snyd af Max’ nu afdøde far. Hvor er sandheden i den historie? Det går dog ikke let for George, der bliver kidnappet. Da Max mor finder ud af, at hendes bror er blevet kidnappet, drager hun selv mod Paris. Og hun er bestemt ikke en hvilken som helst dame. Anden bind af Robert Goddards triologi om James ’Max’ Maxted starter kedelig – og på mig virker det en smule malplaceret, at Max pludselig befinder sig på Orkneyøerne. Da Max kommer tilbage til England, begynder romanen dog at tage fart – og ikke mindst – den bliver rigtig spændende, lige indtil romanens slutning og en forventelig afslutning i næste bind. Af Per Kjær (07.04.2017) Andre bogomtaler af Per |
