menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Pigen uden hud af Mads Peder Nordbo. - , 2017 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, I gamle dage/Historisk krimi, Modige mænd

Denne bog foregår i: Grønland

Denne bog foregår i: Nuuk (Grønland)

Fundet af en mumie, viser sig at trække tråde tilbage til 1973, hvor tre mænd blev fundet myrdet i Nuuk. Matt graver i sagen, og er snart efterstræbt af en morder der ikke skyr nogle midler.


bogomslag
Omslag af:
Simon Lilholt
Matthew Cave er rejst tilbage til Grønland hvor han har fået job på den lokale avis. Han har i Danmark mistet sin kone og ufødte datter, men prøver at kæmpe sig tilbage til livet.
I Grønland bliver han snart involveret i fundet af det, der i første omgang er en mumie af en Nordbo. Altså en mumie med skandinavisk udseende.
Men allerede dagen efter er liget væk og der er i stedet et lig af en død politimand. Denne politimand er myrdet på samme måde som tre mænd blev det tilbage i 1973.
Langsomt begynder Matthew at grave i sagen, og han får snart hjælp af Leiff der arbejder på avisen. Men også af en dagbog fra en betjent der efterforskede sagen om de tre døde mænd tilbage i 1973. En dagbog Matthew har fået af en af de lokale efterforskere, der håber Matthew kan bidrage med nyt om sagen.
Langsomt graver Matt længere og længere ind i sagen fra 1973, og det roder op i nutiden også. Ikke alle er glade for hvad Matthew graver op, og vil gøre alt for at sagen fra 1973 skal forblive en uopklaret sag.
Bogen emmer af Grønland. Både de gode sider men også de negative sider. For der er misbrug i familier. Der er misbrug med offentlige midler. Der er sne, kulde og iskolosser. Der er beskrivelser af landet eller folket som gør du som læser er til stede i landet.
For forfatteren formår at formidle sin viden og kærlighed til landet til mig som læser, og det er jo en dejlig ting. At blive så fanget ind af både historien men også af sproget og kærligheden til landet.
Og der er en slutning som lufter muligheden for en efterfølger. Det håber jeg bestemt der kommer, når forfatteren er landet over den overvældende verdensberømmelse der har ramt ham.


Af Lone Pedersen (27.04.2017)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden