![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Osiris' labyrint af Paul Sussman. - , 2017 (dansk udgivelsesår) Genrer: Koder og konspirationer, Politiarbejde Denne bog foregår i: Egypten, Israel Denne bog foregår i: Jerusalem (Israel) En journalist myrdes i Jerusalem, men der er tråde til et stort amerikansk firma og deres involvering i Egypten. Ben-Roi beder sin ven og kollega Khalifa om hjælp. Det viser sig snart at blive farligt ![]() En kvindelig journalist, Rivka, findes myrdet i den armenske kirke i Jerusalem. Ben-Roi sættes på opgaven, og han opdager snart hun ikke var populær. Hendes reportager gennem de mange år, har skaffet hende nogle fjender. Der er tråde i Rickas seneste arbejde som fører Ben-Roi til den russiske mafia og til organiseret prostitution. Især en ung prostituret kvinde, vil Ben-Roi meget gerne snakke med, men hun er pist væk. Og der er tråde til Egypten i sagen, så Ben-Roi kontakter sin gamle ven, Khalifa. I Egypten er Khalifa nedtrykt da hans søn er død i en ulykke på Nilen. Khalifa har svært ved at tage sig sammen til noget, men opsøges af en mand der mener hans brønd er forgiftet. Khalifa får en ven til at kigge på sagen, og det viser sig der er noget om sagen. Da Ben-Roi kontakter Khalifa, skal der lidt overtalelse til inden Khalifa vil grave i den egyptiske side af sagen. Snart er der spor til et stort amerikansk mineselskab, Barren, men da Barren er ved at få en stor kontrakt i Egypten er der ingen af Khaliafs overordnede der er interesserede i at grave i den side af sagen. Khalifa kan dog ikke lade være, og finder tråde til en gammel uopdaget mordsag. Ligesom han må langt ud i ørkenen for at finde det afgørende spor. Et spor som er ved at koste ham livet, da han farer vild i en lukket mine der går under navnet Osiris labyrint. Der er mange historier og personer i spil i bogen. Alt sammen kan virke meget forvirrende, men langsomt samles trådene og fortællingen samles til en helhed. EN helhed der emmer af viden om området og den historiske værdi i landene. Men også i de to politifolks samarbejde og venskab er eminent beskrevet. Ligesom jeg er vild med forfatterens kendskab til området som får fortællingen til at ose af lokalkolorit. Man kan mærke forfatteren har føling med hvordan de to lande regeres og hvordan en hverdag ser ud. Så jeg var ikke sen til at kigge på diverse kort over både Jerusalem og Luxor. Dette er sidste bind i serien om de to politifolk, da forfatteren døde i 2012. Du kan sagtens læse denne bog for sig, men jeg skal da på et tidspunkt have fat i de foregående bind. For der er meget godt læsestof om mellemøsten set fra et par politifolks synsvinkel. Af Lone Pedersen (16.05.2017) Andre bogomtaler af Lone |