![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Det kolde våde land af Adrian McKinty. - , 2017 (dansk udgivelsesår) Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Politiarbejde Denne bog foregår i: Nordirland Denne bog foregår i: Belfast (Nordirland) Liget af to homoseksuelle mænd finde i en sydende Belfast i 1981. En tilsyneladende morder er på spil i et land der er mere optaget af andre kampe. ![]() Omslag af: Tony Lyons, Estuary English og Joyce Grosswiler Sean Duffy er katolsk politiassistent i et overvejende protestantisk politikorps kommer på en meget svær opgave da liget af to homoseksuelle mænd findes i udkanten af Belfast. Der er ikke mange spor, og dem der er ødelægges enten af Sein Fein som vil dække over ligenes seksuelle præferencer og tilknytning til Sein Fein. Eller også ødelægges de af politiet selv, da man på daværende tidspunkt ikke var kommet så langt i sikringen af spor i en drabssag som man er i dag. 1981 er i dna'ets vorden. Man er kun lige i visse tilfælde begyndt at iføre sig heldragt for ikke selv at efterlade spor. Så det er noget af en kamp for Sean at opklare sagen, men opklaret bliver den. Dog ikke uden der sker flere mord, og liget af en forsvundet kvinde dukker uventet op. Hun er ekskone til en af de sultestrejkende Sein Fein tilhængere i det nærliggende Maze fængsel. Men hvordan passer dette mord ind i det andet der sker i byen på nuværende tidspunkt? Da Sean opdager det måske ikke er et homofobisk motiv til mordene, men mere en magtkamp i de katolske rækker. For det er ilde set at være homoseksuel på daværende tidspunkt, så måske er der andet bag mordene? Vi er tilbage i 1981, hvor krigen mellem katoliker og protestanter er på sit højeste. Der er gadekampe, sultestrejer i fængsler, brandbomber i vilkårlige barer eller biografer. Indbyggerne i Belast skal navigerer i dette kaos, ligesom politiet skal forsøge at opklage de kriminelle sager der lander på deres bord. For ikke at tale om Sean Duffy der er katolsk 'peeler' (betjent) der er flyttet ind i et protestantisk kvarter. Det er ikke alle naboer der er enige i den beslutning, men dagligdagen skal jo fungerer. Vi hører om pansrede køretøjer til politiet. Om hvordan politiet forbereder bare den mindste detalje, inden de tager af sted for at tale med et muligt vidne. Der er masser af detaljer om tiden i Belfast i disse år, og det er et spændende nyt bekendtskab indenfor krimiverdenen vi har for os her. Gode solide karakterbeskrivelser og gode fortællinger om datidens besværligheder, især for politiet men også de kampe der var internt i begge lejre. Forfatteren har i den grad fanget stemningen af borgerkrig kontra civilbefolkningens hverdag. Det er mesterligt fortalt og jeg ser i den grad frem til efteråret hvor del to skulle komme på dansk. Af Lone Pedersen (18.07.2017) Andre bogomtaler af Lone |