Stille og rolig privatdetektiv, der opklarer en række forskellige forbrydelser i Nordjylland. Det er ikke nervepirrende underholdning, men dog ganske interessant.

Tom Oxager har med Skurvognsdetektiven starten en serie om Kasper Havthorn, som er privat efterforsker i Nordjylland. Kasper bor i en skurvogn, men efterhånden som historierne udvikler sig, viser det sig, at skurvognen ikke er helt almindelig.

Kasper Havthorn er bestemt ikke en gammel detektiv som midalderende læser måske husker fra 1980’er tv-serie Anthonsen, hvor vi havde fornøjelsen af Ove Sprogøe igennem nogle forskellige små og større sager. Hvor Anthonsen var en gammel efterforsker, er Kasper vel en mand i sin bedste alder, som samtidig ser ganske godt ud. Undervejs bliver flere kvinder interesseret i Kasper, men inden længe får Kasper dog kvindelig selskab både privat og i forretningen.

Hovedparten af Kaspers sager har med tyveri at gøre, og er samtidig sager, hvor det lokale politiet har givet op, eller i hvert fald ikke har tilstrækkelige ressourcer til at forfølge sagen. For Kasper selv, bliver en enkelte af sagerne mere alvorlig, da han forsøges mordbrændt. Det lykkes heldigvis ikke, og da Kasper har opklaret hvem der står bag, overlades det videre arbejde til politiet. Dette sker ofte i Kaspers sager, hvilket i min optik ikke gør selve historierne mindre interessante, men væsentlig mindre nervepirrende end f.eks. Jussie Adler-Olsen.

Dette hverdagsagtige, der kommer ind over opklaringsarbejdet, er med til at give historierne en troværdighed, som er dejlig befriende. Tom Oxager beskriver et levende provinsmiljø, hvor der måske nok ikke sker særligt meget på overfladen, men hvor det private initiativ i hvert fald har travlt, når det kommer til forbrydelser. Så alt i alt var jeg godt underholdt undervejs, ligesom der faktisk var rart med en krimi, hvor alt ikke skal opklares i løbet af de sidste 20 sider med meget indviklede forklaringer!