menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Miraklernes nat af A.J. Kazinski. - , 2017 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Danmark, Israel

Denne bog foregår i: København (Danmark), Jerusalem (Israel)

Hannah er døende, men vil ikke give op så hun rejser til Lourdes på jagt efter et mirakel. I København prøver Niels at komme overnes med hendes snarlige død og blandes ind i opklaringen af et mord.


Niels går rundt i København og passer børnene og siger ja til at hjælpe med opklaringen af et brutalt mord på en yngre gymnasielærer. For i Hannahs sidste tid vil han gerne være sammen med hende, og derfor træder han tilbage som gidselforhandler.

Men Hannah har besluttet sig for ikke at udsætte Niels og børnene for hendes sidste tid og er derfor rejst til Sydfrankrig. En rejse efter et mirakel hun håber vil indtræffe efter hun har besøgt den hellige kilde i Lourdes.

I København kæmper Niels med savnet og sorgen, men kan heller ikke holde sig fra sagen om den døde mand.

Ser er små spor rundt omkring liget, som Niels langsomt får stykket sammen. Og sporerne peger mod Jesu lidelse og død for mange år siden i Jerusalem.

Hannah hører sporadisk om Niels sag, og beslutter at det måske er i Jerusalem miraklet vil indtræde. Så hun rejser til Jerusalem, og begynder at grave i de få spor Niels har givet hende. Det fører hende i sporene på Jesus og hans sidste tid. Vejen til korset er en vigtig ledetråd føler hun. Hun begynder at grave i hvordan Jesu sidste dage forløb, og giver derved Niels små spor til opklaring af sagen i København.

Det er en meget velskrevet krimi, med et rigtigt godt plot. Personerne som vi kender så godt fra de tidligere bøger, folder igen en flig ud af sig selv. Og vi håber og græder med dem hele vejen igennem.
Det er flot skrevet, med nænsomhed overfor sine personer. Jeg er i den grad fanget ind af deres privatliv også. De små stykker vi får serveret, gør jeg som læser kender deres smerte og glæde.
Det er en bog som læses langsomt af to grunde: Jeg vil ikke have historien til at slutte og så er sproget så flot og interessant, så den ikke kan læses hurtigt. For så mister jeg vigtige oplysninger.

Nu frygter jeg så at det er slut med fortællingerne om Niels Bentzon, men det må tiden jo vise.


Af Lone Pedersen (02.12.2017)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden