![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Bag facaden af Rachel Abbott. - , 2017 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: Manchester (England) Olivia og hendes tre børn er væk. Da politiet vil efterlyse dem i medierne, er der ingen fotografier at finde. I det hele taget er der mange ting ved familien Brooks som er anderledes end i andre fami ![]() Olivia ringer til politiet da hendes mand og tre børn er væk. Politiet leder og finder manden og børnene på det feriested hvor familien altid holder ferie. Manden, Robert, påstår Olivia er psykisk uligevægtig, og politiet lader sagen falde. Alt er jo godt igen. To år senere er det Robert som kontakter politiet. Nu er det Olivia og børnene der er væk og det ser ud til de har været i hjemmet så sent som samme morgen. Politikommisær Tom Douglas sættes i spidsen for opklaringen af Olivias forsvinden, og med sig har han vicepolitikommisær Becky Robinson. Tom kender Olivia fra for to år siden og Becky er en af Toms gode kolleger fra tiden i London. Robert har dog sin egen dagsorden, så han fortæller ikke alt til politiet. Men naboerne kan fortælle småbidder og familiens liv. Skolen kan også fortælle om familiens liv. Og så er der ikke et eneste billede af Olivia og børnene i hele huset. Der imod er huset spækket med overvågningskameraer, og Robert opfører sig i det hele taget mærkeligt. Langsomt rulles historien ud. Om hvordan Olivia for år tilbage mistede faderen til sit første barn, og kort efter også sine forældre. Men heldigvis dukker Robert op og redder hende. De ender med at blive gift og få to børn sammen. Men hvad er det for et liv Robert tilbyder Olivia? Det får vi i små bidder fortalt gennem denne spændende krimi. Bogen er fyldt med gode personskildringer og et solidt plot som holder hele vejen. Der er afstikkere lige når du tror du har gættet hele affæren, så du sendes i en ny retning med opklaringen. Og du vil som læser bare læse mere og mere for at finde ud af hvad der er hændt i denne familie. Dette er tredje del i serien, og vi mangler altså del 2. Den håber jeg også kommer ud på dansk snart, ligesom der meget gerne må udkomme flere i serien i det hele taget. Af Lone Pedersen (21.12.2017) Andre bogomtaler af Lone |
