![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Hvis væggene kunne tale af Kim Jørgensen. - , 2017 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Modige mænd Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) Jakob kommer på sporet af en meget gammel svindelsag, og der er stadig stor interesse om sagen. For fortiden er ikke helt glemt. ![]() Omslag af: Christina Tscherning Andersen Jakob har overtaget sit barndomshjem, efter moderen er flyttet på plejehjem. Da Jakob går i gang med at brække en væg ned i kælderen, opdager han et lig. Det antager både Jakob og politiet er Jakobs far der forsvandt da han var lille. Men hvorfor er han muret inde i væggen? Snart opsøges Jakob af en mand der påstår Jakobs far har stjålet nogle vigtige papirer. Og Jakob vil blive rigeligt belønnet for at finde disse papirer. Det sætter gang i flere personer omkring Jakob, for der er flere som er meget interesserede i papirerne. Kort efter involveres Jakobs nye kæreste også i sagen, så Jakob må bruge al sin snilde for at løse sagen. Der er en meget spændende og fin indledning i bogen. Vi følger Jakobs far, i tiden omkring han stjæler papirerne og laver andre ulovligheder. Men så er det som om noget af spændingen forsvinder. Jeg havde håbet på en hyggelig krimi og det er det også. Men der mangler alligevel lidt mere nerve og lidt flere følelser for jeg er helt overbevist. Men hvis du er til ublodige krimier i stil med Kirsten Holst så er dette et fint match. Af Lone Pedersen (16.06.2018) Andre bogomtaler af Lone |
