menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Under overfladen af Claus M. Lohman. - , 2018 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Koder og konspirationer

Denne bog foregår i: USA

Denne bog foregår i: New York (USA)

Martin sættes på sagen om en ukendt virus der hærger New York. Snart er hans også blandet ind i en sag om et gammelt skibsvrag. Snart opdager Martin hans egen fortid måske også er blandet ind i sagen?


bogomslag
Omslag af:
Imperiet
En dag bliver to unge fritidsdykkere indlagt på et lokalt sygehus i New York, med en ukendt virus.
De dør begge i løbet af et døgn og snart opdages det at flere i byen er blevet smittet med den ukendte virus.

Den unge virolog, Martin Henderson, sættes på opgaven at finde ud hvad hvilken virus de to dykkere er smittet med. Og hvordan den kan kureres.
Det bliver nu et kapløb med tiden, for Martin at opklare sagen.

Det viser sig de to dykkere har været på dyk ved Puerto Rico, hvor de har fundet et gammelt spansk skib. Et skib som det forlyder er fyldt med guld og ædelstene tilbage fra 1600tallet.

Samtidig med at Martin kæmper for at finde en læsning på hvilken virus der er i omløb, får den unge amatørskribent Emma Fitzgerald små beskeder om bla en brand i et hus, hvor en mand der ligner MArtin findes død.
Emma bliver konstant tippet anonymt om forskellige hændelser, som involverer Martin. Så da de to endelig mødes, bliver det også en sag der er værd at grave i. For hvorfor er det Martin er så vigtig i sagen om den store guldskab på havets bund?

Det bliver en hæsblæsende opklaring, hvor det ikke er let at stole på nogen. Heller ikke ens nærmeste.

Det er en ny serie forfatteren har søsat med flot stil i denne første bog. Der er masser af spænding, eventyr og grumme skurke. Alt sammen mixet med forfatterens store kendskab til virus og naturvidenskab.
I denne bog overskygger det heldigvis ikke fortællingen, så det bliver en spændende og fængslende fortælling.

For der skal ikke herske nogen tvivl, forfatteren har lavet god og solid research indenfor diverse vira.
Og den del af fortællingen tager ikke overhånd, men støtter fint op om resten af historien. Og flettes fint ind i selve handlingen, så det giver et naturligt drive videre.
Forfatterens personer er spændende og levende fortalt, ligesom der er plads til mere udvikling i de kommende bind i serien.

Jeg ser meget frem til næste bind i fortællingen om Martin og Emma.


Af Lone Pedersen (21.06.2018)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden